En af sommerens delikatesser er nye kartofler som pålæg med et drys purløg. 💘
Kartofler hele året -
Kartofler er vor vigtigste kilde til C-vitaminer, fordi de indgår så ofte i vor
kost. Hen på foråret falder C-vitaminindholdet, så da må kartoflerne suppleres med
andre grønsager.
Glem heller ikke »det
grønne drys«. Kartoflernes næringsindhold bevares bedst, hvis kartoflerne koges
med skræl.
Kartofler er sunde, mætter godt og kan fås året rundt til en
rimelig pris. Desuden er kartofler klimavenlige. De udleder langt mindre CO2 end
ris og pasta. Alligevel spiser vi kun halvt så mange kartofler, som vi burde.
Kartofler tilhører natskyggefamilien og er i familie med aubergine
og tomater.
Kartoffelplanten er en urteagtig plante med opret vækst. De grønne
blade sidder spredt, og blomsterne er violette eller hvide og sidder i små kvaste.
Men det er knoldene, som dannes for enden af bladstænglerne under jorden, som bliver
til spiselige kartofler.
Kartoffelplanten skal visne ned, før kartoflerne er modne. Modningen
har betydning for kartoflernes holdbarhed.
Kartofler er sunde, mættende og klimavenlige
I år 2010 var det gennemsnitlige kartoffelforbrug pr. person
cirka 110 gram om dagen, men ifølge Fødevarestyrelsens anbefalinger burde vi spise
det dobbelte, nemlig 200-250 gram. Kartofler er nemlig en af grundpillerne i vores
kost. Et af de officielle kostråd anbefaler, at vi spiser kartofler hver dag til
middagsmaden. Eventuelt kan kartoflerne erstattes med ris eller pasta et par gange
om ugen for variationens skyld. Kartofler er sunde. De indeholder mange kostfibre,
C-vitamin og B-vitaminerne: B1, B6 og niacin. De indeholder også mineraler, især
kalium, men også jern og magnesium. Kartofler er et af de levnedsmidler, der mætter
bedst. De mætter to-tre gange mere end ris og pasta. Med andre ord, hvis du vil
opnå størst mæthed for færrest kalorier, skal du spise kogte kartofler. Det er en
myte, at kartofler feder, fordi de indeholder mange kulhydrater i form af stivelse.
Ifølge Fødevarestyrelsen er der ikke videnskabelig dokumentation
for denne påstand. Men glem ikke, at kartofler tilberedt som pommes frites, flødekartofler,
kartoffelsalat, frosne kartoffelprodukter og chips som regel er ret fedtholdige.
Det er sundest at spise kartoflerne kogte eller bagte, for så indeholder de ikke
noget fedt.
Kartofler er en af de fødevarer, der belaster miljøet mindst
ifølge Institut for Miljøvurdering. Kartoflen giver nemlig et udbytte, der er fire
gange højere end ris og hvede pr. arealenhed, og så dyrker vi kartoflerne selv og
skal ikke transportere dem fra fjerne steder i verden. Kartoffelsorter
Dyrkning af kartofler er ikke svært. Om foråret kan man købe
læggekartofler, som eventuelt forspires, før de puttes i jorden i april måned, og
er vejrforholdene i orden, kan man servere friskopgravede, nye kartofler til Sankt
Hans.
I Danmark dyrkes en række forskellige kartoffelsorter kommercielt.
Afhængig af sorten kan der være ret store forskelle i kartoflernes smag, fasthed,
størrelse, udseende og så videre. Men også dyrkningsforholdene spiller en rolle.
Fx kan kartoflernes fasthed variere, afhængig af om de er dyrket i lerjord eller
i sandjord. Desuden er klimaforholdene, herunder nedbør og temperatur under væksten,
afgørende for det endelige høstresultat.
I det følgende gennemgås de karakteristiske egenskaber ved de
mest almindelige sorter, som kan fås i butikkerne, men da der findes mere end 70
forskellige sorter, er listen ikke udtømmende.
Kartofler
Asparges kartofler
Bagekartofler
Bintje kartofler
Blå congo kartofler
Charlotte kartofler
Ditta kartofler
Estima kartofler
Folva kartofler
Nye kartofler
Sava kartofler
Sød kartoffel
Det er en god ide at se på sorten, når man skal vælge en kartoffel
til en bestemt tilberedning. Emballagen på færdigpakkede kartofler skal være mærket
med blandt andet sortsnavn, oprindelsesland, kvalitetsklasse og sorteringsstørrelse.
Dog skal nye kartofler, Aspargeskartofler og andre langagtige kartofler ikke sorteres
efter størrelse. Der arbejdes på at indføre en supplerende mærkning, som oplyser
kartoflens egnethed til forskellige tilberedningsmetoder, som kogning, bagning og
stegning.
Til kogning kan anbefales Aspargeskartofler, Ditta, Exquisa,
Hamlet, Jutlandia, Sava, Fakse og Folva. De er faste i konsistensen og koger ikke
ud. Ditta, Exquisa og Jutlandia har særlig tynd skræl og behøver derfor ikke skrælles.
Aspargeskartofler og Sava kan med fordel koges med skræl og pilles. Koges kartoflerne
med skræl, undgår man, at en del af vitaminerne forsvinder ud i kogevandet. Spiser
man skrællen, får man et ekstra bidrag af fibre og vitaminer, og skrællen giver
smag til retten.
Til stegning på pande, i friture og i ovn kan anbefales Ditta,
Exquisa, Hamlet, Jutlandia, Sava, Fakse, Folva og Estima. Ved stegning på pande
og i friture suger kartoflerne meget fedt. Det er derfor ernæringsmæssigt bedre
at stege kartoflerne i ovn. Skær dem i passende stykker og kom dem i en frysepose
med lidt olie og nogle krydderier eller tørrede krydderurter. Ryst posen, så krydderier
og olie fordeler sig og hæld kartofler ud på bagepapir og steg dem i ovnen i cirka
en halv time ved 175 grader varmluft.
Til bagekartofler kan anbefales Estima eller Folva. En bagt kartoffel
skal være blød uden at være melet.
Til kartoffelmos kan anbefales Bintje, Estima og King Edward.
De koger nemt ud. Tilsæt ikke salt til kogevandet, når kartoflerne skal moses, for
så bliver mosen klistret.
Ud over spisekartofler bliver der industrielt fremstillet mange
forskellige forarbejdede kartoffelprodukter, som kartoffelsalater og forskellige
frosne kartoffelprodukter, fx kartoffelrösti, kartoffelbåde, skiveskårne kartofler
og pommes frites samt kølede og blancherede kartofler til storkøkkener.
Desuden er kartoflerne basisingrediens i kartoffelchips og kartoffelmel.
Ved fremstilling af kartoffelmel er fibrene et restprodukt, som blandt andet anvendes
i mager leverpostej.
Opbevaring
Kartofler opbevares bedst køligt, tørt og mørkt. Normalt vil
det bedste sted være i køleskabet ved 4 til 6 grader. Har man mulighed for at opbevare
kartoflerne i et køligt og tørt rum, hvor de står i en papkasse eller papirspose,
som ikke er lufttæt, er det ideelt.
Kartofler tåler ikke frost. Kartofler "ånder" under
lagring, og hvis temperaturen kommer under 3 grader, stopper respirationen. Stivelsen
i kartofler omdannes til sukker under lagring, og det kan gå ud over kvaliteten,
for hvis respirationen er gået i stå, forbrændes sukkeret ikke, og kartoflen får
en sødlig og vandet smag.
Kartofler spirer og bliver hurtigt runkne og tørre, hvis de opbevares
over 7 grader.
Oprindelse
Kartofler stammer fra Sydamerika, nærmere bestemt Peru, hvor
de har været dyrket i mere end 3.000 år.
Kartofler dukkede op i Europa i 1500-tallet, hvor spanske soldater
havde dem med hjem fra Sydamerika, fordi de havde fundet ud af, at det var et godt
tilskud til provianten ombord. Der var her tale om kartofler med uregelmæssige former
og rød skræl.
Omtrent samtidig kom der kartofler fra Chile til England. Her
var det de kartofler, vi bedst kender, nemlig med gul skræl og regelmæssige former.
Kartoflen kom til Danmark i 1720, men danskerne var i første
omgang ikke særlig begejstrede. Der gik yderligere 100 år, før kartofler blev populære
her i landet, og det var især den fattige del af befolkningen, som begyndte at spise
mange kartofler.
Kartoflen har gennem tiderne haft mange navne. I 1700-tallet
blev den kaldt "Tartuffel" fra italiensk Tartufo, som betyder lille trøffel.
Omkring 1760 blev kartoflen også kaldt "Patat", der stammer fra det amerikanske
ord Batat (sød kartoffel).
På Fyn og i Sønderjylland har kartoflerne også heddet "Botet"
og i Vendsyssel "Patæt". Senere blev det i Sønderjylland til "Katøfler".
Jordæble, jordpære og jordblomme har også været brugt som kartoffelnavne.
Kartofler er verdens tredje mest dyrkede afgrøde efter ris og
hvede. Kina er verdens største producent af kartofler.
Se alle de bedste opskrifter med Pillekartofler
Her får du 5
geniale kartoffel-tricks:
1. TRÆK SMAGEN AF SALT
UD AF MAD
Hvis du nogensinde har
prøvet at stå med en sammenkogt ret eller suppe, som er blevet alt for salt, så
fortvivl ikke, smid straks en skrællet rå kartoffel ned i gryden, og lad den
koge med.
Tag kartoflen op, før
du serverer retten.
Kartoflen trækker
noget af den salte smag til sig, så maden ikke er helt så salt.
2. PIL KARTOFLER UDEN
BØVL
Hvis du hader at pille
kartofler, fordi det tager en krig at stå med de varme knolde og pille den fine
skræl af, så får du her det ultimative trick.
Skær en ridse i
kartoflen hele vejen rundt, så du lige får skåret skrællen igennem. Skær hele
vejen rundt, og sørg for at enderne mødes. Kog kartoflerne, og overhæld dem med
koldt vand, når de er færdige. Nu kan du smutte kartoflen ud af skindet som en
mandel.
3. RUSTFJERNER
Kartofler er en
udmærket rustfjerner, og er heldigvis noget du lige har ved hånden. Skær en rå
kartoffel over på midten, og dyp den skårede side i bagepulver, og så er det
bare at gnide løs på rustpletten. Det er oxalsyren i kartoflen, som kombineret
med bagepulver hjælper med at opløse rusten.
4. UNDGÅ DAMP PÅ
SPEJLET
Hvis du gerne vil undgå,
at spejlet damper til, når du er i bad. Så skal du bare give det en omgang med
en rå kartoffel. Skær en kartoffel over, og gnid spejlet med den afskårne side.
Lad saften tørre ind. Nu er du fri for damp.
5. HURTIG SLIP-LET TIL
GRILLEN
Er du træt af, at
kødet hænger fast på grillristen, når du griller, så prøv at gnide risten med
en rå kartoffel. Risten skal være kold, når du forbehandler den, og så er det
bare at tænde op og grille løs.
Se alle de bedste opskrifter med Kartofler
Se også Pillekartofler på den nemme
måde
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill,
Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------