Logo

Kartoffelsuppe med svampe

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kartoffelsuppe med svampe 

 
Forret Suppe. Arbejdstid: 40 min. Kogetid: 25 min. Let at lave. Mellem pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Kartoffelsuppe med svampe
250 g rørhatte eller andre svampe
1 porre
1 løg
2 fed hvidløg
400 g kartofler
1 persillerod
50 g smør
1 l grønsagsbouillon
1 kvist timian

 
Endvidere:
1½ dl cremefraiche
1 tsk mild paprika
Tilbehør: hakket persille
*
Sådan laves Kartoffelsuppe med svampe
1. Børst forsigtigt svampene rene og tør eventuelt snavs af med en fugtig klud.
Skyl kun kort og koldt, hvis det er nødvendigt. Skær stokkene af og hak dem.
Skær hovederne i skiver.

 
2. Befri porren for rodtrævler, de yderste grove blade og top.
Skyl den grundigt og skær den i tynde ringe. Pil og hak løg og hvidløg.
Skræl kartoflerne og persilleroden og skær dem i små terninger.

 
3. Varm smørret i en gryde og lad porreringe, løg og hvidløg svitse klare heri ved jævn varme.
Kom svampene i og svits dem ved kraftig varme ca 5 min. under hyppig vending.

 
4. Kom kartofler, persillerod, bouillon og timian i gryden og lad suppen koge for svag varme under låg, til urterne er møre, ca 25 min.

 
5. Bland cremefraiche med paprika og rør det i den varme suppe.
Smag suppen til med peber og evt. salt og bring den til lige under kogepunktet.
Tag gryden fra varmen.

 
Server i varme tallerkener og server hakket persille til, eller drys den i tallerkenerne i serveringsøjeblikket.

 
Server godt hvidt brød til, fx Flûtes eller Baguette. Hvidløgsflûte eller Hvidløgs-croûtoner er også egnet tilbehør.
 

Tips: Se Grønsagsbouillon.
Markchampignon kan erstatte rørhattene helt eller delvis.
Tørrede svampe kan også bruges, regn med en time til iblødlægning, 25 g tørrede svampe svarer til 250 g friske.
Brug gerne iblødlægningsvandet fra svampene til suppen.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kartofler

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 9.242 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
kogebog
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her