Logo

Kartoffelmos

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kartoffelmos


Kartoffelmos er en lækker vinterspise. Kartoffelmosen kan også varieres med blandt andet selleri og bruges blandt andet til brændende kærlighed.

4 personer. Tilberedningstiden for kartoffelmosen er ca 50 min. Heraf er arbejdstiden ca 25 min.

 
# Ingredienser til kartoffelmos:
1½-2 kg kartofler (melede)
3-4 dl mælk
25 g smør (2 spsk)
1 tsk groft salt
1 knsp peber fra kværn
*

 
Sådan laver du kartoffelmos:
Start med at skrælle kartoflerne.
Skær dem i mindre stykker og kog dem i vand uden salt ca. 20 min. til de er møre.
Hæld nu kogevandet fra.
Mos dem med et piskeris, en kartoffelpresse eller en håndmikser.
Varm så mælken og pisk den i mosen til passende konsistens.
Rør slutteligt smør i og smag til med salt og peber.
Og så er din kartoffelmos klar til servering.

 
Tips til kartoffelmos:
Kartoffelmosen er et populært tilbehør til aftensmaden hos mange danskere.
Og det er måske meget natuligt, da mosen er ganske nem at lave og passer som tilbehør til mange forskellige retter. Og så kan du nemt gemme resten af mosen til dagen efter.

 
Kartoffelmosen her er lækkert til fx gryderetter, og kan vist godt kaldes lidt af en vinterspise.
Prøv kartoffelmosen til fx bankekød eller gullasch.
Du kan finde vores opskrift på bankekød her.

 
For at undgå, at kartoffelmosen bliver klistret eller »lang«, skal kartofler til mos koges i usaltet vand, og væsken/mælken være varm.

 
Kartoffelmosen kan laves i mange varianter udover den “klassiske” mos med kartofler, som overståede opskrift er et eksempel på. Nogle af vores yndlings-alternativer til den klassiske mos kan du finde her:

 
Kartoffelmos med grønsager
Erstat af kartoflerne med persillerod, pastinak, gulerod eller jordskokker.

 
Kartoffelmos med krydderurter
Tilsæt til kartoffelmosen skyllede og hakkede friske krydderurter, fx dild, basilikum eller koriander.

 
Kartoffelmos med sardeller/ansjoser
Tilsæt til kartoffelmosen uden salt 8 stk. finthakkede sardeller/ansjoser.

 
Brændende kærlighed
200 g bacon i tern steges sprøde og 250 g løg i skiver steges gyldne i enten baconfedt eller i 10 g smør (1 spsk) og 1 tsk olie.
Blandingen af stegte bacontern og løgskiver lægges oven på kartoffelmosen.
Drys med 1 håndfuld skyllet og hakket persille. Server rugbrød og syltede rødbeder til.




Rester
Har du rester af kartoffelmos, kan du bruge dem i brød, boller og formkager. Det giver en blød og svampet krumme, der ikke tørrer ud. Men har du tilsat, løg, hvidløg eller andre krydderurter/krydderier, skal du nok lige tænke dig om en ekstra gang, inden du kommer det i formkagen – til brød og boller smager det skønt. 



Prøv også vores opskrift på bagt kartoffelmos med æg – også kendt som pommes duchesse.
Du finder opskriften på bagt kartoffelmos med æg her.
Velbekomme, og god fornøjelse med kartoffelmosen.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 12.907 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her