Kartoffelkroketter findes i mange varianter rundtom i
verden. De smager skønt til alle slags stegt kød. Det er et stort arbejde at
lave dem, så lav en ordentlig portion.
Kartoffelkroketter til 4 personer. Tid: 40 minutter.
# Ingredienser
3 bagekartofler (ca 300 g)
1 dl piskefløde
50 g smør
salt
50 g hvedemel
4 æggeblommer
200 g rasp, gerne Panko
1 l solsikkeolie til friturestegning
1 citron
* Tilberedning
Skræl kartoflerne; skær dem i store tern, og kog dem i
letsaltet vand, til de er møre.
Hæld vandet fra, og lad kartoflerne dampe lidt af i gryden.
Mos kartoflerne, og tilsæt fløde og smør.
Justér mosens konsistens, og smag med smør og salt - Den må
gerne være fast.
Form mosen til små cylinderformede kroketter med fingrene,
og vend dem først i mel, så i sammenpiskede æggeblommer og dernæst i rasp.
Gentag processen, så du dobbeltpanerer kroketterne.
Varm olien op til ca. 180 °C i en dyb pande eller stor
gryde.
Fritér kroketterne i olien, til de er gyldne.
Lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
Servér med citron skåret i både.
Tips: Lav dem med chorizo, så de får en krydret, lidt
stærk og røget smag ...
Tilsæt 100 g tørret chorizopølse
Skær chorizo i skiver, og steg dem sprøde på en pande.
Lad den stegte chorizo dryppe af på fedtsugende papir.
Skær chorizoskiverne i små tern og tilsæt dem til mosen før
du former den.