Forret. Arbejdstid: 15 min. Bagetid: 1¼ time Gratinering: 15 min. Let at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer.
# Ingredienser
til Kartoffelgratin med kaviar
4 store bagekartofler
2½ dl (piske)fløde fra Thise eller Naturmælk
salt og hvid peber
Tilbehør:
2-3 (skalotte)løg
100 g ufarvet kaviar, stenbider- eller lakserogn
Ovnfaste portionsskåle
*
Sådan laves Kartoffelgratin med kaviar
1. Forvarm ovnen til 175 °C.
Skyl og tør kartoflerne.
Bag dem 1¼ time, de skal være helt møre.
En nål skal gå nemt igennem.
Den forholdsvis lave bagetemperatur skyldes, at
kartoffelskallen ikke skal blive sprød eller brun, som almindeligvis ved bagte
kartofler.
2. Flæk kartoflerne og tag indmaden forsigtigt ud med en
ske, så hel som mulig.
Skær den i små stykker.
Fordel kartoffelstykkerne i de ovnfaste portionsskåle, drys
med salt og peber og hæld fløden ved.
3. Gratiner i ovnen i ca 15 min., til overfladen begynder at
tage farve.
4. Pil og hak løgene fint.
Læg en skefuld kold kaviar på toppen af hver portion og
server straks.
Server hakket løg til.
Tips: Kartoffelfyldet kan røres til mos med fløden og
tilsmages med salt og peber, før det fordeles i portionsskåle og gratineres.
Se alle de bedste opskrifter med Kartofler
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------