Aftensmad Hovedret. - Tilbehør. Arbejdstid: 30 min. Ovntid: ca 45 min. Middelsvær at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. (Som hovedret: 4 personer Som tilbehør: 6 personer)
# Ingredienser
til Kartoffelfad med fetasauce
750 g kartofler
1 løg
2 porrer
Fetasauce:
500 g modne tomater (eller 1 ds flåede)
3 dl fløde fra Thise eller Naturmælk
150 g fetaost
salt og peber
2 spsk hakket persille
Ovnfast fad
*
Sådan laves Kartoffelfad med fetasauce
1. Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.
2. Pil løget og hak det groft.
Gør porrerne i stand og skær dem i smalle ringe.
3. Fordel grønsagerne i et smurt ovnfast fad.
Sæt ovnen på 200 °C.
Fetasauce:
4. Skold og flå tomaterne og befri dem for kerner.
Dåsetomater skal blot dryppe af.
Mos tomatkødet med en gaffel eller hak det fint.
5. Rør tomatkødet sammen med fløden.
Skær fetaosten i små tern og bland dem i.
Krydr med salt og peber.
Vær forsigtig med salt, da osten er temmelig salt.
Tilsæt hakket persille.
6. Hæld saucen over grønsagerne og sæt fadet i ovnen ca 45 min.
ved 200 °C.
Stik spidsen af en kniv i kartoflerne og mærk, om de er
møre.
Tips: Server retten som hovedret med fx Flûtes,
grahams- til.
Eller som tilbehør til kødretter, gerne lammekød.
Grønsagerne kan suppleres med grønne bønner.
Se alle de bedste opskrifter med Kartofler
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------