Logo

Karrysild, Fasan med madagaskarpeber og Julebombe

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Karrysild, Fasan med madagaskarpeber og Julebombe

Opdækning i den ovale, nyklassicistiske spisestue med pilastre og stukrosetter i loftet. 3 dejlige opskrifter - fx til en julemenu

 
Karrysild, Fasan med madagaskarpeber og Julebombe

 
Grevindens karrysild
Her er nogle af de opskrifter, som benyttes i juledagene (4-5 pers.)
#
1 glas marinerede sild
2 spsk mayonnaise
2 spsk cremefraiche (18%)
4 små kogte aspargeskartofler
2 hårdkogte æg
1-2 tomater
dild
karry og evt. lidt citronsaft
*

 
Mayonnaise og cremefraiche blandes og smages til med karry rørt op i lidt vand.
Sildene tørres af og skæres i små stykker, kartoflerne skæres i skiver, et æg hakkes og blandes i.
Pynt med det andet æg, tomater skåret i skiver og lidt dild.

 
Karrysild, Fasan med madagaskarpeber og Julebombe

 
Fasan med madagaskarpeber, serveret med ærter og ris.

 
Fasan med madagaskarpeber (4 pers.):
4 fasanbryster (helst fra høner)
50 g smør
1½ dl bouillon
3 dl piskefløde
½ dl cognac
salt
5-10 g syltet madagaskarpeber
*

 
Brysterne skæres af fasanerne, og en god fond koges af lår og skrog.
Brysterne steges i smør ca. 5 min. på hver side.
Den let knuste madagaskarpeber (i morter) og cognacen kommes over fasanbrysterne, som flamberes på panden.
Brysterne tages op.
Bouillon tilsættes, og saucen indkoges med fløden.
Serveres med ærter og ris.

 
Karrysild, Fasan med madagaskarpeber og Julebombe

 
Vennerslunds julebombe:
Denne julebombe lærte madeksperten Lotte Havemann at lave, da hun i sin tid var husholdningselev på Vennerslund. (6-8 pers.)

 
# Ingredienser:
7 blade husblas
½ l piskefløde
2 spsk flormelis
3-4 spsk rom
100 g kirsebær
50 g smuttede mandler
olie
Pynt: ca. 100- 125 g overtrækschokolade
*

 
Udblød husblassen i koldt vand i ca. 10 min. Pisk fløden til ikke for stift skum.
Bland flødeskum med sigtet flormelis, de grofthakkede kirsebær og de grofthakkede mandler.
(Kirsebær fra dåse skal dryppe godt af inden anvendelse).
Tilsæt rom og derefter den smeltede husblas.
Vend forsigtigt massen rundt med en dejskraber.
Smør en rundbundet skål med olie.
Hæld desserten i skålen og glat overfladen. Stil desserten koldt i 2-3 timer.
Løsn desserten langs kanten så dybt
som muligt med en skarp, spids kniv.
Vend den ud på serveringsfadet.
Ryst godt, inden skålen fjernes.
Man kan dyppe skålen et øjeblik i varmt vand, men det er som regel ikke nødvendigt.
Bræk chokoladen i stykker og smelt den i en skål med tætsluttende låg over vandbad.
Pas på, at der ikke kommer damp ind.
Lad chokoladen afkøle lidt.
Hæld den på midten af desserten, smør den ud til kanten med en kniv eller pensel, så løber den ned af sig selv.
Stil desserten køligt, men ikke i køleskab eller i træk, til chokoladen er stiv.
Når chokoladen er stiv og har dannet glat, blank overflade, er den klar til servering.

 
VARIATION:
7 blade husblas
½ l piskefløde
2 spsk flormelis
1 dl lys portvin eller sød sherry
50 g fintsnittet sukat
50 g rosiner
25 g fintsnittet pomeransskal
50-75 g grofthakkede nøddekerner
Pynt: 100-125 g overtrækschokolade
*
Denne variant tilberedes på samme måde som julebomben ovenfor.

 
Opskrifter fra Vennerslund

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 12.601 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her