Logo

Karbonader med blomkålssalat og brun sauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Karbonader med blomkålssalat og brun sauce

 
Karbonaderne smager præcis så godt, som de plejer, men tilbehøret er fornyet med sprød blomkålssalat med syltede agurker og delikat brun sauce
Til 4 personer.


Karbonader med blomkålssalat og brun sauce

 

# Ingredienser
Karbonader:
400 g hakket kalve- eller svinekød (evt. en blanding - højst 12 g fedt pr. 100 g).
½ tsk salt
1 knsp peber

 
Sauce:
3 dl vand, bouillon eller
kartoffelvand (hvis du koger skrællede kartofler)
2 spsk majsstivelse opløst i 1 dl vand
salt og peber
evt. kulør

 
Blomkålssalat:
500 g blomkål

1½ dl syrnet mælkeprodukt, fx ylette, A-38 eller MiniFraiche 5 %
1 spsk let-mayonnaise
2-3 tsk citronsaft

¾ tsk salt
¼ tsk stødt peber
150 g finthakkede syltede agurker

2 spsk kapers (30 g)
1 lille, finthakket løg (25 g)
½ dl hakket persille

 
Pynt: 1 spsk kapers og persille
Tilbehør: Kogte kartofler (1 kg) Godt brød (se opskrift)  

 
* Tilberedning
Karbonader:
1. Del kødet i fire dele og form fire runde bøffer, ca 2 cm tykke.
2. Hak karbonaderne med en kniv på overfladen af begge sider.
3. Steg dem på en tør pande ved middelstærk varme i ca 8 min på hver side.

4. Krydr krebinetterne med salt og peber på begge sider, mens de steger.

 
Sauce:
1. Kasser evt. stegefedt fra karbonaderne.
2. Hæld vand, bouillon eller kartoffelvand på panden, bring det i kog og lad det koge i 1-2 min. Opløs majsstivelsen i 1 dl vand og hæld blandingen i saucen under omrøring.
3. Bring saucen i kog, smag til med salt og peber og tilsæt evt. kulør.

 
Blomkålssalat:
1. Rens blomkålen og skær den i tern, ca 1 cm på hver led.
2. Rør i en skål en dressing af syrnet mælkeprodukt, let-mayonnaise, citronsaft, salt og peber.
3. Bland syltede agurker, kapers, løg, persille og blomkål grundigt sammen med dressingen.
Smag evt. til med ekstra salt, peber og citronsaft.
4. Pynt med kapers og grofthakket persille.

 
Server karbonaderne med saucen, kogte kartofler og blomkålssalat.

 
Tips: Blomkålssalaten kan varieres i smag ved at tilsætte vineddike i stedet for citronsaft.
Hvis du ikke er begejstret for rå blomkål, kan den   koges i 1-2 min i letsaltet vand.
Køl herefter blomkålen af under koldt vand og lad den dryppe godt af i en sigte, inden den blandes med de øvrige ingredienser.

 
Energi pr. person: 2500 kj (600 kcal)
Energifordeling: Protein: 22 % (32 g) Kulhydrat: 52 % (74 g) Fedt: 26 % (17 g)

 
Vil du tabe dig kan du spise: En karbonade, en fjerdedel af blomkålssalaten, to kartofler og eventuelt en halv skive brød.

 
Bliv inspireret på Kogebog.dk - prøv også Madplaner, Min kogebog, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
de bedste opskrifter med Kogebog.dk nemlig. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 9.637 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her