Sauce. Arbejdstid: 15 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Kaperssauce, varm
2½ spsk hvedemel
2 dl bouillon
2 dl fløde eller mælk fra Thise eller Naturmælk
2 spsk kapers
saft af 1/2 citron
2 æggeblommer
salt og hvid peber
*
Sådan laves Kaperssauce, varm
1. Pisk melet, den kolde bouillon og fløde (mælk) sammen i
en gryde (ikke aluminium, det misfarver mad med æg og mælk).
Varm op under omrøring.
2. Bring saucen i kog under konstant piskning.
Lad den koge for svag varme nogle min.
Tag gryden fra varmen. Tilsæt kapers.
3. Rør æggeblommerne sammen med citronsaft og lidt salt.
Pisk lidt af den varme sauce i, og hæld jævningen tilbage i
saucen.
Varm op igen under piskning, saucen må ikke koge, efter at
æggeblommerne er kommet i, så skiller den.
Smag til med salt og peber.
Tips: Saucen kan røres blank med 1 spsk smør til
sidst.
Tilbered saucen med Fiskebouillon og server
den til kogt eller stegt fisk, eller tilbered saucen med Hønsebouillon
og server den til kogte hønse-, lamme- eller kalvekødsretter.
Se alle de bedste opskrifter med Kapers
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------