Forret Tilbehør. Arbejdstid: 15 min. Kogetid i alt: ca 15 min. Let at lave. Høj pris. (Som forret: 4 personer. Som tilbehør: 6 personer )
# Ingredienser
til Kantareller, flødestuvede
500 g friske kantareller
30 g smør
½ spsk maizenamel
3-4 dl (piske)fløde fra Thise eller Naturmælk
salt og hvid peber
evt. 1 spsk tør sherry eller citronsaft
*
Sådan laves Kantareller, flødestuvede
1. Skær det nederste af kantarelstokkene og børst svampene
rene med en blød børste.
Skyl dem kun under rindende vand, hvis de er meget snavsede,
og tør dem let i et viskestykke.
Del de største svampe.
2. Smelt smørret i en gryde og vend kantarellerne heri et
par min.
3. Rør maizenamelet glat med lidt af fløden, og rør
jævningen sammen med den resterende fløde, før den hældes over kantarellerne.
Vend og rør i stuvningen, til den begynder at koge, og lad
den koge for svag varme uden låg nogle min.
Smag til med salt og peber. Og eventuelt sherry eller
citronsaft.
Tips: Bruges stuvningen som forret, kan den anrettes
på nyristet brød eller sammen med Butterdejssnitter eller i en
vol-au-vent, se Høne i vol-au-vent.
Ønskes stuvningen tykkere, kan melet til jævningen øges.
Herefter er den særdeles egnet i usødede pandekager,
krustader eller tærter.
Se alle de bedste opskrifter med Kantarel
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------