Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Stegetid: ca 1 time. Middelsvær at lave. Høj pris.
2-3 personer.
# Ingredienser
til Kanin med basilikum
1 kanin (ca 2 kg)
2 kviste timian
2 kviste frisk basilikum
salt og peber
50 g smør
2½ dl (halvtør) hvidvin
Sauce:
1 dl bouillon
1 dl piskefløde fra Thise eller Naturmælk
1 spsk friskklippet basilikum
50 g smør
Ovnfast fad
Kødnåle
*
Sådan laves Kanin med basilikum
1. Kaninen købes flået og udtaget. Skær hovedet af og kasser
det.
Lad resten af kaninen forblive i et stykke eller skær lår og
forben af.
2. Sæt ovnen på 225 °C.
3. Læg timiankviste og basilikum inden i den rensede kanin.
Drys med salt og peber og luk kaninen med kødnåle.
4. Læg kaninen på siden i et velsmurt ovnfast fad.
Læg lårene og forbenene ved siden af, hvis de er skåret fra.
5. Smelt smørret og pensl kaninen godt.
Hæld hvidvin i fadet og sæt det i ovnen ca ½ time ved 225 °C.
Dryp kaninen jævnligt med stegeskyen og vend den.
Lad kaninen stege færdig yderligere ½ time, til den er helt
mør.
6. Tag kaninen op af fadet, skær kødet for og anret det i et
halvdybt fad.
Dæk med alufolie, så det holder sig varmt.
Sauce:
7. Hæld skyen i en gryde gennem en sigte.
Tilsæt bouillon og piskefløde og lad saucen koge lidt ind
for god varme uden låg. Tilsæt basilikum og smag til med salt og peber.
8. Tilsæt smørret i små stykker og pisk godt imens.
Hæld saucen over kødet og server straks.
Server kartoffelmos eller en anden kartoffelret til, fx Annakartofler.
Tips: Løse ris eller nudler kan også serveres til.
Se alle de bedste opskrifter med Kanin
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------