Logo

Kanelsnegle

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kanelsnegle


Du behøver ikke lede mere! Verdens bedste opskrift på kanelsnegle - lækre, snaskede og nemme at bage. Få nem opskrift på de bedste kanelsnegle her - lækre, snaskede og nemme at bage.

15 stk. Tilberedningstiden for kanelsnegle er 1¾ time. Heraf er arbejdstiden 30 minutter.

 
# Ingredienser til kanelsnegle:
125 g smør
250 g hvedemel (ca 4 dl)
25 g gær
1 dl mælk
3 spsk sukker
1½ æg
½ æg til pensling

 
FYLD
50 g blødt smør
50 g sukker (½ dl)
2 tsk stødt kanel
*

 
Sådan laver du kanelsnegle:
Start med at smuldre smørret i melet.
Rør herefter gæren ud i lun mælk og pisk æg og sukker i.
Kom nu melblandingen i og ælt dejen blank og smidig.
Lad dejen hæve et lunt sted til dobbelt størrelse ca. 1 time.

 
Ælt nu dejen godt igennem.
Rul dejen til et rektangel på ca 20×25 cm.
Blandt fyldet og smør det på dejen.
Rul den så sammen som en roulade.
Skær dejen i skiver til ca. 15 snegle.
Sæt dem på bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 15 min.

 
Herefter pensles kanelsneglene med sammenpisket æg.
Bag sneglene midt i ovnen ved 225 °C i ca. 15 min til de er let gyldne.
Afkøl den herefter på en rist.
Dekorer slutteligt med glasur.
Og så er dine kanelsnegle klar til servering.

 
Tips til kanelsnegle
Kanelsnegle er lette at lave, og smager fantastisk.
De kan samtidig bruges til mange lejligheder, hvor de altid vækker glæde. Prøv fx kanelsneglene til morgenmad, brunch, eller som en skøn eftermiddagssnack til kaffen eller teen.

 
Prøv også med et lille drys kardemomme i dejen. Det giver dine kanelsnegle et lille ekstra pift.

 
Du kan eventuelt også prøve at lege med glasuren. Lav dekorative mønstre eller brug frugtfarve eller kakao for at få dem med glasur i forskellige farver. Det er som regel et hit til børnefødselsdage – selvfølgelig serveret med et krus lun kakao.

 
Hvis du vil have inspiration til en børnefødselsdag, så prøv fx vores opskrift på fødselsdagsboller – boller med rosiner.
De er ganske populære til fødselsdage og lette at lave. Du finder opskriften på fødselsdagsboller her.
Eller hvis du er nysgerrig for at vide mere om kanel, kan du læse mere om krydderiet her.
 

INFO: Kanelsnegl eller kanelbolle er et bagværk af mel, mælk, gær, sukker og kanel. Der kan tilsættes kardemomme. Kanelsneglen er i Nordjylland endvidere kendt under betegnelsen jødekage, der samtidig er en type småkage. I Sverige er 4. oktober Kanelbullens dag

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.380 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her