Logo

Kalvetunge, kogt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalvetunge, kogt

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: ca 2 timer. Let at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. Fryse-egnet. 6 personer.  

 
# Ingredienser til Kalvetunge, kogt:
1 letsprængt kalvetunge (ca 1 kg)
Kogelage:
1 porre
1 gulerod 1 løg
1 bdt persille
8 hele peberkorn
*
Sådan laves Kalvetunge, kogt
1. En kalvetunge er så at sige altid (let) sprængt, når man køber den.
Ellers kan man sprænge den selv, se Tips.
Skær sener og lign. ved tungeroden bort.
Kom tungen i en gryde med koldt vand, der lige dækker, og bring det i kog.
Fjern det skum, der dannes.
Smag på vandet.
Er det meget salt, (nogle salter mere end andre ved sprængning) må det fortyndes med mere vand.

 
2. Befri porren for rodtrævler og de yderste grove blade, skyl den helt fri for jord under rindende, koldt vand. Del den et par gange.
Skræl guleroden, pil løget og skyl persillen.
Kom urterne i gryden sammen med peberkornene og lad tungen koge ved svag varme under låg, til den er mør, ca 2 timer.
Stik i tungespidsen (der er længst om at blive mør); føles den mør, er tungen færdig.
Så vil den også være nem at flå.

 
3. Tag tungen op af gryden og flå skindet af:
Læg et lille snit med en skarp kniv langs tungens midte og kræng skindet af.
Skær skiver på skrå fra spidsen (der ikke serveres med ved »bedre middage«) og læg dem på et varmt fad.
 

Server tungen med årstidens Grønsager, smørdampede eller letkogte med smeltet smør eller Flødepeberrod, kold eller varm.

 
Tips: Den flåede tunge bør trække i suppen 10-15 min., inden den udskives.
Skal tungen serveres kold, bør den svale i suppen, så forbliver den saftig.
Suppen kan koges ind ca 15 min. og bruges til sauce, fx Asparges, stuvede, Champignonsauce, Dildsauce eller Estragonsauce, som alle klæ'r tunge fint.
Kogt tunge er velegnet i salater og som pålæg.
 

Sprængt tunge:
1 fersk tunge (ca 1 kg).
Beregn 60 g salt og 20 g sukker pr. 1 l vand.
Kog vandet op og opløs salt og sukker heri.
Lad saltlagen blive kold.
Læg den afpudsede tunge i den kolde lage, så den er helt dækket.
Læg et let pres over, så tungen holdes under lagen.
Dæk skålen og stil den koldt i 2 døgn.
Tag tungen op og skyl den.
Den er nu sprængt og klar til at koges.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.

 
Sådan laves kogt kalvetunge:


Kalvetunge, kogt 
1. Skær sener og lign. ved tungeroden bort.


Kalvetunge, kogt 
2. Kom tungen i en gryde med koldt vand, der lige dækker, og bring det i kog.
Fjern det skum, der dannes.


Kalvetunge, kogt 

3. Kom urterne i gryden sammen med peberkornene og lad tungen koge ved svag varme under låg, til den er mør, ca 2 timer.


Kalvetunge, kogt 

4. Stik i tungespidsen (der er længst om at blive mør), føles den mør, er tungen færdig.


Kalvetunge, kogt 

5. Tag tungen op af gryden og flå skindet af:
Læg et lille snit med en skarp kniv langs tungens midte.


Kalvetunge, kogt 

6. Kræng skindet af.
Den flåede tunge bør trække i suppen 10-15 min, inden den skæres i skiver.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (10 stemmer)
Siden er blevet set 24.877 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1387316-02-2024 15:00:58 Erna
Kan man stadig koge og spise den selvom den ikke er sprængt først?

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her