Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 15 min. Stegetid: ca 45 min. Trækketid: 10 min. Let at lave. Høj pris. 6 personer.
# Ingredienser
til Kalvesteg, gammeldags:
1 kg kalveinderlår eller -klump
ca 75 g fersk spæk i tynde skiver
1 løg
1 bdt persille
2 dl bouillon eller vand
1 tsk paprika
salt og peber
Jævning:
2 dl fløde fra Thise eller Naturmælk
2 tsk maizenamel
Ufarvet bomuldsgarn
*
Sådan laves Kalvesteg, gammeldags:
1. Omvind kødet med spækskiverne og hold dem fast med
ufarvet bomuldsgarn.
Krydr med salt og peber på alle sider.
Brun det i en varm stegegryde. Spækket er fedtstof nok.
Tag kødet op af gryden.
2. Pil løget og del det i fire. Skyl og tør persillen.
Svits løg og persille et øjeblik. Hæld bouillon (vand) ved.
Pisk paprikaen ud i gryden.
3. Læg kødet tilbage i gryden og lad stegen simre ved svag
varme under låg, til kødet er mørt, ca 45 min.
Det må gerne være svagt rosa indeni.
Et stegetermometer skal vise 60-62 °C.
Tag kødet op og lad det hvile tildækket 10 min, så stiger
temperaturen til ca 65 °C.
4. Tag eventuelt løg og persille op af gryden.
Pisk fløde og maizenamel sammen og pisk det i gryden.
Lad saucen koge nogle min. og smag endeligt til med salt og
peber.
5. Fjern garnet og spækket.
Skær kødet i skiver med en skarp kniv.
Server saucen, persillekartofler og Agurkesalat eller
rabarberkompot.
Tips: Fransk steg kan købes »færdigpakket« med spæk
og paprika i mange supermarkeder.
Så skal den svitses meget kort. Bliver den for brun, bliver
paprikaen bitter.
Kan fryses. Holdbarhed: 3-5 måneder.
Fransk steg med
svesker:
Den brunede steg tilsættes 50 g svesker uden sten og 50 g
udblødte abrikoser, skal af 1 usprøjtet citron og 3 dl vin.
Mørner under låg ca 45 min. og hviler tildækket 10 min.
Jævn saucen med 1 dl vand og 1 tsk maizenamel og smag den
til med lidt citronsaft, salt og peber.
Server grøn salat med Flødedressing og
persillekartofler til.
Bruges stegetermometer, skal det vise 60 °C, når stegen
tages op af gryden.
Varmen stiger nogle grader, mens stegen hviler tildækket.
Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------