Logo

Kalveskank, presset, med svampe og spinat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalveskank, presset, med svampe og spinat 

 
Middelsvær at lave. Mellem pris. 4-6 personer.  Aftensmad Hovedret.
Arbejdstid: 50 min. Kogetid: ca 2 timer

 
# Ingredienser til Kalveskank, presset, med svampe og spinat:
1 kalveskank (ca 2 kg)

 
Kogelage:
1 persillerod l gulerod
1 porretop
1 løg
2 fed hvidløg
2 stilke timian
2 tsk salt
6 hele peberkorn

 
Presset kød:
kødet fra skanken
4 skalotteløg
2 dl bouillon

 
Sauce:
urter fra kogelagen
3 dl bouillon
20 g smør

 
Tilbehør:
400 g svampe (gerne blandede)
1 kg frisk spinat
30 g smør
salt og peber
6 kopper eller små portionsforme
*
Sådan laves Kalveskank, presset, med svampe og spinat:
1. Læg kalveskanken i en gryde og dæk den med koldt vand.
Bring det i kog og fjern det skum, der dannes.

 
2. Gør grønsagerne i stand og skyl krydderurter og porretop.
Kom det i gryden til kalveskanken sammen med de pillede hvidløgsfed og peberkornene.

 
3. Lad skanken koge en times tid for svag varme under låg.
Tag løg, gulerod og persillerod op og gem det.
Lad skanken koge videre for svag varme under låg, til den er helt mør.
En kødnål eller knivspids skal nemt nå benet.

 
4. Tag skanken op. Pil kødet fra benet.
Det skal næsten falde fra, så mør skal skanken være.
Skær brusk og sener væk og skær kødet småt ud.

 
Bouillon:
5. Kog suppen fra kalveskanken ind for god varme uden låg, så smagen koncentreres.
Smag på den. Den må gerne koge ind med ¼.
Si suppen.
Er den ikke kraftig nok, kan den koges yderligere ind for god varme uden låg, til smagen er kraftig nok.
Vent med at smage til med salt, til indkogningen er sket.
Saltsmagen koncentreres også ved indkogning.

 
Presset kød:
6. Pil skalotteløgene og hak dem fint.
Giv dem et hurtigt opkog i 2 dl af bouillonen.
Kom det småtskårne skankekød i.
Kog 5-10 min. for kraftig varme, til bouillonen er kogt næsten væk.
Pres kødet, der nu skal have opsuget næsten al bouillon, i små kopper eller forme, og lad dem hvile et øjeblik.

 
Sauce:
7. Purer løg. gulerod og persillerod gennem en sigte og rør 3 dl af bouillonen i.
Eller kom grønsagerne og bouillon i blender eller foodprocessor, til det har puré-karakter, det varer ikke ret længe.
Kom pureen i en gryde og lad den koge igennem.
Pisk det kolde smør i.

 
Tilbehør:
8. Gør svampene i stand og skær dem i mindre stykker.
Nip spinaten, befri den for grove blade, skyl den koldt og godt og lad den dryppe af i en sigte.

 
9. Varm smørret i en gryde og svits svampene kort.
Tilsæt spinaten og vend den et par min., den skal netop falde sammen.
Krydr med salt og peber og tag gryden fra varmen.

 
Anretning:
10. Vend forsigtigt det pressede kød ud på hver sin tallerken, fordel lidt purésauce omkring og læg svampe og spinat ved.
Server straks med pillekartofler eller godt hvidt brød, fx Flûtes.

 
Tips: Tiloversbleven bouillon kan nedfryses.
Retten kan forberedes i god tid til og med punkt 4.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 6.116 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her