Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: ca 30 min. Stegetid: ca 30 min. Middelsvær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Kalveruller, fyldte:
4 skiver kalveinderlår (à ca 150 g)
Fyld:
100 g champignon
2 skalotteløg eller 1 alm. løg
10 g smør (1 spsk)
50 g spegeskinke
100 g hakket kalvesmåkød
1 spsk hakket persille
salt og peber
Endvidere:
30 g smør
2 dl (tør) hvidvin, evt. helt eller delvis bouillon
Krydderurtebuket:
5-6 persillekviste
1 timiankvist
1 laurbærblad
Kødnåle eller ufarvet bomuldsgarn
*
Sådan laves Kalveruller, fyldte:
Fyld:
1. Skær rodenden af champignonerne og skyl dem kort og
koldt.
Tør dem og hak dem groft eller skær dem i skiver.
2. Pil (skalotte)løgene og hak dem.
3. Smelt smørret på en pande og svits løgene gyldne heri.
Tilsæt svampene og lad dem svitse med et par min.
Lad blandingen køle lidt af.
4. Skær skinken i små tern og bland dem med det hakkede
kalvekød, champignon-løgblandingen uden evt. væde og den hakkede persille.
Krydr med salt og peber.
5. Bank kødet let med en knyttet hånd og læg fyldet i en
bræmme midt på kødskiverne.
Rul kødet om fyldet og fæstn med kødnåle eller ombind med
ufarvet bomuldsgarn.
Krydr med salt og peber.
6. Varm smørret i en(stege-)gryde og brun kalve rullerne
godt på alle sider.
7. Hæld halvdelen af hvidvinen (bouillon eller vand) ved,
læg krydderurtebuketten i gryden og steg kalverullerne under låg ca 30 min. ved
svag varme.
Vend dem, når halvdelen af stegetiden er gået.
8. Tag kalverullerne op og hold dem varme, eventuelt
tildækket med alufolie.
Fjern krydderurtebuketten og hæld resten af hvidvinen
(bouillonen) i gryden.
Lad skyen koge igennem og smag til med salt og peber.
Server kalve rullerne og server saucen til.
Tips: Saucen kan jævnes med 1½ spsk hvedemel udrørt i lidt
koldt vand.
Lad saucen koge yderligere ca 5 min.
Løse ris, pasta, fx spaghetti, og Grønsager,
smørdampede kan serveres til.
Kan fryses. Holdbarhed: 1-3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------