Logo

Kalvehoved, kogt, grilleret

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalvehoved, kogt, grilleret

 

Aftensmad Hovedret. Udvandes mindst 12 timer. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: 2 timer. Grill: ca 10 min. Svær at lave. Høj pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Kalvehoved, kogt, grilleret
½ kalvehoved (ca 2 kg)
eller 1 helt hoved fra en lille sødmælkskalv

 
Court-bouillon:
ca 8 l vand
50 g hvedemel
1 dl hvidvinseddike
1 usprøjtet citron
2 store gulerødder
2 porrer
1 stort løg
3-4 fed hvidløg
4-5 hele nelliker
1 kvist timian
2 laurbærblade
1 stort bdt persille
salt og 6-8 hele, hvide peberkorn

 
Grillning:
3-4 spsk god (dijon)sennep
50-60 g hvederasp
50 g smør
*
Sådan laves Kalvehoved, kogt, grilleret:
1. Læg kalvehovedet i rigeligt, koldt vand natten over, mindst 12 timer.
Se »Tips«.

 
Court-bouillon:
2. Kog vandet op i en stor gryde, der kan rumme kalvehovedet.
Rør melet glat med koldt vand.
Gør grønsagerne i stand og del dem groft. Del citronen.
Tryk nellikerne ind i løget.
Kom grønsager, citron, krydderurter, eddike, meljævning, salt og peber i vandet og lad det koge op.

 
3. Læg kalvehovedet i, lad court-bouillonen atter koge op, dæmp varmen og lad hovedet mørne under låg ved svag varme et par timer.
En nål skal gå nemt gennem kalvetungen.
Sæt ovnen på 225 °C.

 
4. Tag hovedet forsigtigt op, lad det dryppe af, eventuelt omvundet med et klæde, og anbring det på et stort, ovnfast fad med den fladeste side opad hvis det er halvt, så grilles det mest ensartet.

 
5. Skær tungen fri og flå hinden af den.

 
Grillning:
6. Fordel sennepen over kalvehovedet, drys godt med rasp og fordel smørklatter over.

 
7. Sæt fadet i den godt varme ovn og grill, til raspen er gylden, ca 10 min.
Server tungen til i skiver, eller læg skiverne taglagt i fadet før grillningen, smør med sennep, drys med rasp, læg smørklatter over og lad også den blive gylden.

 
Udover godt, hvidt brød kan tilbehøret være en god persillesauce eller anden hvid sauce med krydderurter, tomatsauce eller kaperssauce.

 
Kalvehoved, kogt, grilleret 


Tips: Kalvehovedet skal bestilles i god tid. Det kan fås, men bruges her i landet mest af restauranter til forloren skildpadde, fordi geleringsforekomsten kommer tæt på den ægte skildpaddes.
Slagteren har skoldet og flået kalvehovedet og fjernet øjne, ører, hornansats m.m.
Af kolde saucer, og de nydes til både det grillerede varme kalvehoved eller til versioner med koldt kalvehoved, kan foreslås: Aïoli, vinaigrette, ravigotesauce, Gribichesauce, tartaresauce eller en god remouladesauce.
 

Kalvehovedet kan også serveres kogt, evt. delt i mindre stykker. Hjernen kan serveres ved siden af som Hjerneboller eller hjernekoteletter, se Forloren Skildpadde.
Kødet kan også pilles fra det kogte hoved, skæres i mindre stykker og lægges lagvis i en form, eventuelt med lidt kraftig kalvefond ved.
Det bliver til en fin kalvesylte, når det er koldt.
Kødet fra kogt kalvehoved kan også bruges i ragouter og terriner.


Kalvehoved, kogt, grilleret

Vi ses ...

 

Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 9.114 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her