Logo

Kalvefond

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalvefond 

 
Grundopskrift. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 4 timer Mængde: 1-1¼ l. Middelsvær at lave. Lav pris. Fryse-egnet. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Kalvefond:
2 kg kødfulde kalveben
4-5 l vand
2 gulerødder
2 løg
1 persillerod eller 1 pastinak
¼ selleri
10 hele peberkorn
evt. 2 fed hvidløg
salt

 
Krydderurtebuket:
persille
evt. 1 laurbærblad og/eller 1 lille kvist timian
den grønne top af 1 porre
*
Sådan laves Kalvefond:
1. Bed slagteren hugge benene i mindre stykker.
Det er vigtigt, de er kødfulde, ellers afgiver de ikke smag nok.

 
2. Læg de delte ben i en stor gryde.
Hæld det kolde vand ved og bring grydens indhold langsomt i kog.
Skum omhyggeligt.

 
3. Gør imens grønsagerne i stand og del dem et par gange.
Kom dem i gryden sammen med peberkorn og evt. de pillede hvidløg.
Tilsæt krydderurtebuketten.
Lad suppen koge småt under låg ca 3 timer.

 
4. Tag benstykkerne op med en hulske og si suppen gennem et klæde eller en sigte foret med pladevat.
Hæld den tilbage i gryden og lad den stå, til fedtet har samlet sig foroven.
Fjern det.
Kog suppen ind uden låg, til der er 1-1¼ l tilbage.
Jo mere indkogt, jo mere koncentreret smag.
Smag fonden til med salt.

 
5. Fordel den fond, der ikke straks skal bruges, i mindre portioner i aluforme eller plastbøtter.
Opbevar fonden i køleskab, hvis den skal bruges inden for et par uger, og i fryser, hvis den skal gemmes længere.

 
Tips: Kalvefond bruges til lys sauce, suppe og stuvninger.
Til suppe kan den koncentrerede fond fortyndes med lidt vand.
Når kalvefonden koges ind og afkøles, bliver den geleagtig.
Så kaldes den også kødglace eller kødsky.
Frosset ind i små portioner er den en uvurderlig smagsgiver til en hverdags-sauce.
Kalvefond kan også laves som brun fond, se Fond, brun.
 

Kan fryses. Holdbarhed: 6 måneder.

 

Se de bedste opskrifter med Kalvekød

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 7.766 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her