Logo

Kalvefilet, italiensk, kold - Il carpaccio

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalvefilet, italiensk, kold - Il carpaccio 

 
Aftensmad Hovedret Frokost. Arbejdstid: 30 min. Stegetid: 15-20 min. Skal afkøle: ca 1 time. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Kalvefilet, italiensk, kold:
500 g kalvefilet
25 g smør
salt og peber

 
Tilbehør:
150 g (mark)champignon
50 g hel parmesanost
1 lille bdt persille

 
Marinade:
1 spsk citronsaft
3 spsk olie
salt og peber
*
Sådan laves Kalvefilet, italiensk, kold:
1. Befri kødet for eventuelle hinder og sener og tør det, fx med køkkenrulle.

 
2. Brun smørret i en tykbundet gryde.
Krydr fileten med salt og peber og vend den i gryden uden at stikke i den, bedst med to grydeskeer. Den skal være ensartet brun over det hele.

 
3. Dæmp varmen og steg kødet 8-10 min. under låg.
Vend fileten og steg den 8-10 min. på den anden side, afhængig af kødets tykkelse og hvor rødt det ønskes.
Tag kødet op, pak det i alufolie eller pergamentpapir og lad det svale af omvundet.
Nu er kødet klart.

 
Tilbehør:
4. Skær rodskiven af champignonerne og skyl dem kort under rindende, koldt vand.
Tryk dem straks tørre og skær dem i skiver.

 
5. Skær parmesanosten i tynde skiver.
Skyl persillen og tør den let. Klip stilkene af, så kun de grønne blade er tilbage.

 
Marinade:
6. Pisk olie og citronsaft sammen og smag til med salt og peber.

 
7. Skær kødet i meget tynde skiver.
Anret champignonskiverne taglagt i den ene ende af et stort fad.
Dryp marinaden over.
Anret kødskiverne taglagt på midten af fadet og læg parmesanosten taglagt i den anden ende af fadet.
Stik persillen ned mellem champignonerne.
Server Flûtes til.

 
Tips: Kalvemørbrad kan erstatte fileten, så skal stegetiden nedsættes med 1/3.
Retten kan anrettes en times tid inden serveringen.
Til denne ret skal kødet være meget rosa, men kan selvfølgelig steges længere, hvis det ønskes.
Marinaden kan smages til med hvidløg.
Retten kan serveres med citronbåde i stedet for marinade.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 5.564 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her