Logo

Kalops, svensk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalops, svensk 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: ca 20 min. Kogetid: ca 2 timer. Let at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.

 
# Ingredienser til Kalops, svensk:
1 kg oksebov (med ben)
eller 600 g tilsvarende benfrit kød
4 spsk hvedemel
1 tsk salt
½ tsk peber
30 g smør
5 dl vand
8-10 hele allehånde
2 laurbærblade
2 gulerødder
1 porre eller 1 løg
*
Sådan laves Kalops, svensk:
1. Skær kødet i godt og vel mundrette stykker.
Vend dem i hvedemel iblandet salt og peber.
Smelt smørret i en stegegryde og brun kødet heri på alle sider.

 
2. Hæld kogende vand ved kødet, tilsæt allehånde og laurbærblade og lad kødet snurre ved svag varme i ca 1½ time under låg.

 
3. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver.
Skær rodskiven af porren, skyl den i koldt vand og skær den i ringe, eller pil løget og del det et par gange.

 
4. Kom de delte grønsager ned til kødet og lad retten koge yderligere i ca ½ time, til alt er mørt.
Spæd med lidt mere vand om nødvendigt og smag retten til med salt og peber.
Server retten med kogte kartofler eller kartoffelmos og syltede rødbeder.

 
Tips: Elg- og rensdyrkød kan også bruges til kalops. Det forhandles kun dybfrosset her i landet. Andet dyre vildt som rådyr eller dådyr kan også bruges.
Kan fryses. Holdbarhed: 3-4 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Gryderetter
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 7.396 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her