Logo

Kødboller, kogte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kødboller, kogte 

 
Til frikadeller og kødboller kan der bruges samme fars. Farsen kan helt være hakket flæskekød eller halvt flæskekød og halvt kalvekød eller oksekød. Det tager ikke lang tid
Til 4 personer. Tilberedningstid: 40 min. Kogetid: Store kødboller 10 min. Små kødboller 5-6 min.
Fryseegnet

 
# Ingredienser:
1 portion fars (se grundopskrift på fars nederst)
vand
salt

 
* Tilberedning:
1. Rør en portion fars og lad den hvile.

 
2. Bring letsaltet vand i kog.
Tag gryden fra varmen og form farsen med en ske.
Dyp skeen i vandet mellem hver bolle, så hænger farsen ikke i skeen.
Skal bollerne serveres i fx karrysauce eller som boller i selleri formes de
med en spiseske, skal de bruges til suppe, formes bollerne med en teske.

 
3. Sæt atter gryden over varmen og bring vandet til kogepunktet og 
kog store kødboller (spiseske) ca. 10 min og små (teske) 5-6 min.
Vandet skal blot holdes på kogepunktet, koger det for voldsomt, koger bollerne i stykker.
Tilsæt lidt koldt vand, hvis vandet koger for stærkt.
Tag evt. en enkelt kødbolle op og skær den over for at se, om den er gennemkogt.

 
4. Tag de færdig kogte boller op med en hulske.

 
Tips
Farsen kan også kommes i en velsmurt randform og koges i vandbad ca. 45 min.
Server kødranden med stuvede, kogte eller smørdampede grønsager.

 
Grundopskrift på fars
Til 4 personer. Tilberedningstid: ca. 20 min. Hviletid: ca. 30 min. Fryseegnet

 
# Ingredienser:
500 g hakket flæskekød el. halvt flæskekød og halvt kalvekød el.
halvt flæskekød og halvt oksekød
60 g hvedemel (1 dl)
1 løg
1 æg ell. 2 æggehvider
2-3 dl mælk
salt, peber
evt lidt hakket persille

 
* Tilberedning:
1. Bland det hakkede kød med mel.
Pil løget og riv det i.
Rør æg eller æggehvider i og tilsæt mælken lidt ad gangen under omrøring.
Rør farsen godt. Krydr med salt og peber og evt lidt hakket persille.
Lad gerne farsen hvile på et koldt sted ca 30 min, før den skal steges/koges.
Konsistensen af farsen skal være så fast, at den holder faconen.

 

Se alle de bedste opskrifter med Hakket kød

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 12.180 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her