Aftensmad Hovedret Suppe. Arbejdstid: 40 min. Kogetid: ca 2½ time. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 6 personer.
# Ingredienser
til Kålsuppe med tomat
1 kg oksetværreb eller oksetyndbryst
1½ l vand
1½ spsk salt
6 hele peberkorn
Endvidere:
½ lille hvidkål (ca 400 g)
250 g rosenkål
2 porrer
¼ selleri (ca 100 g)
500 g tomater (evt. fra dåse)
Suppevisk: 1 porretop, lidt selleritop, 2 stilke timian, 1
bdt persille
*
Sådan laves Kålsuppe med tomat
1. Kom kødet i en stor gryde med vandet og bring det i kog.
Skum suppen og tilsæt salt, peberkorn og suppevisk.
Lad suppen koge ved svag varme under låg ca 1¾ time.
2. Befri kålen for de yderste grove blade, del den i kvarte
og fjern stokken.
Snit kålen groft.
Skær rodskiven af rosenkålen, fjern de yderste blade og skær
rosenkålen i halve.
3. Gør porrerne i stand og skær dem i centimetertykke
skiver.
Skræl sellerien og skær den i strimler.
4. Tag suppen fra varmen og tag suppevisken op.
Lad suppen stå, til fedtet har samlet sig foroven. Skum det
af.
Varm atter suppen til kogepunktet og kom de delte grønsager
i gryden.
Lad suppen koge småt ½ time under låg.
Skold og flå tomaterne og kom dem i suppen.
Dåsetomater skal blot dryppe af.
Kog suppen yderligere 15 min. og smag til med salt og peber.
5. Tag kødet op og træk benene ud.
Skær kødet i centimeter-store tern og kom dem i suppen.
Server suppen dampende varm med Grahamsbrød
eller Fuldkornshvedebrød
til.
Tips: Grønsagerne kan varieres med gulerødder,
persillerod, savoykål og spidskål.
Suppen kan koges på oksetykkam eller oksebov. Eller på lam
eller flæsk.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Kål
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------