Kogebog.dk er det bedste sted med tusindvis af gode opskrifter og vejledning til at lave dejlig mad. Fine billeder på alle madopskrifter. Kig ind og se udvalget
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Kogetid, flækærter: ca 30 min. Kogetid, ris: ca 20 min. Kogetid, rouletter: ca 50 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn.
4 personer. Fryse-egnet.
# Ingredienser
til Kålrouletter, persiske
1 lille hvidkålshoved
Fyld:
400 g hakket okse- eller lammekød (evt. halvt af hvert)
85 g flækærter (1 dl)
80 g lang kornede ris (1 dl)
2½ dl vand
1 løg
2-3 spsk hakket persille
1 tsk stødt kanel
salt og peber
Endvidere:
4 dl vand
1 dl eddike
60 g sukker (¾ dl)
*
Sådan laves Kålrouletter, persiske
1. Befri kålhovedet for de yderste grove blade og skær den
nederste tætte del af kålstokken.
Løsn forsigtigt de 8 største blade og læg dem 3-4 min. i
letsaltet, kogende vand.
Læg bladene til afdrypning i en sigte og fjern den nederste
del af den grove midterribbe, så er de nemmere at folde om farsen.
Fyld:
2. Kom flækærterne i en gryde med vand, der dækker.
Kog dem møre under låg ca 30 min.
Hæld flækærterne til afdrypning i en sigte.
3. Kog risene møre i 2½ dl let saltet vand, det varer ca 20 min.,
alt vandet skal være opsuget.
Pil løget og hak det fint.
4. Kom det hakkede kød i en skål, tilsæt ærter, ris, løg og
persille.
Rør farsen sammen og krydr med salt, peber og kanel.
5. Læg en spsk fyld på hvert kålblad, fold siderne af bladet
jnd over farsen og rul kålbladet om farsen.
6. Beklæd bunden af en tykbundet gryde med en del af de
kålblade, der ikke blev brugt til rouletterne.
Læg rouletterne ovenpå med sammenføjningerne nedad.
Læg et lag kålblade over.
7. Tilsæt de 4 dl vand og kog rouletterne ca ½ time under
låg.
Bland sukker og eddike og hæld det i gryden.
Kog retten videre ca 20 min., til rouletterne er møre.
Tips: I Iran, tidligere Persien, laves retten med
vinblade.
Se også Dolmades, græske
og tyrkiske,
kolde.
Hvidkålen kan erstattes af kinakål eller savoykål.
Farsen kan krydres med lidt knust spidskommen.
Kikærter, der har stået i blød i 8 timer, kan erstatte
flækærterne, så skal kogetiden fordobles.
Farsen kan også fyldes i auberginer, se Auberginer, fyldte,
courgetter, se Courgetter,
farserede, eller peberfrugter.
I Iran lægger man ofte 1 tsk yoghurt oven på hver fyldt
grønsag inden serveringen og serverer yoghurt til.
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Kål
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------