Logo

Kåldolmere med agurkesalat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kåldolmere med agurkesalat

 
Farsen er krydret på kinesisk vis, og kåldolmerne er bagt i ovnen med sojasauce, sesamolie og honning.
4 personer. Er I kun to Kåldolmere med agurkesalat, så halver opskriften. Arbejdstid: 45 min. Koge-/bagetid: 35 min.

 
# Ingredienser til Kåldolmere med agurkesalat:
Kåldolmere:
2 fed hvidløg
10 g frisk ingefær
1 frisk rød chili
400 g svinekød
1 tsk salt
1 æg
1 bundt forårsløg
1 gulerod
3 spsk rasp
1 savojkål

 
Sauce:
4 spsk sojasauce
3 spsk sesamolie
2 spsk honning
1 spsk chili-blanding (se fars)
Tilbehør:
325 g jasminris
evt. agurkesalat (se TIPS)
*

 
Sådan laver du Kåldolmere med agurkesalat:
Pil hvidløgsfeddene, og hak dem fint.
Skræl ingefæren, og hak den fint.
Rens chilien for frø og mellemvægge, og hak den fint.
Bland de tre ting sammen, og tag 1 spsk af blandingen fra til saucen.

 
Rør kødet sejt med salt, og rør ægget i.
Tilsæt fintsnittede forårsløg, groftrevet gulerod og chili-blandingen.

 
Løsn 8-12 hele blade af kålhovedet, og blancher dem i kogende, letsaltet vand.
Skyl dem i koldt vand, og tør dem.
Læg en stor skefuld fars på hvert kålblad, fold siderne op, og rul dem sammen.
Læg dem i et smurt, ovnfast fad.

 
Rør saucen sammen, og hæld den over kålpakkerne.
Sæt fadet i ovnen ved 180 °C i ca. 30 min., og dryp kåldolmerne med væden et par gange undervejs.
Tjek evt. med et stegetermometer, om farsen er gennembagt den skal være mindst 75 °C.
Server kåldolmerne med kogte ris og sauce.

 
TIPS: Prøv en agurkesalat som tilbehør: Halvér 1 agurk, skrab kernerne ud og skær agurken i skiver. Vend dem sammen med ½ tsk salt, 1 spsk lys vineddike, 1 spsk soyasauce, 1 tsk sukker, 1 tsk sesamolie og evt lidt chiliflager eller friskhakket chili.

 
Kåldolmere med agurkesalat Årets bedste opskrifter fås på Kogebog.dk prøv selv, Madplaner, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.

 


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 7.755 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her