Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 45 min. Bagetid: 15-20 min. Afkøling, sukkerlage: 20-30 min. Hviletid: 1 time. Svær at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Julekage, fransk - Bûche de Noël:
Bund:
75 g mandler (1½ dl)
4 æg
100 g sukker (1¼ dl)
70 g hvedemel (godt 1 dl)
Sukkerlage:
1 dl vand
100 g sukker (1¼ dl)
1 spsk kirsch
Creme:
100 g sukker (1¼ dl)
1 spsk glukose
¾ dl vand
2 æggeblommer
130 g smør
45 g kogechokolade
Bagepapir
*
Sådan laves Julekage, fransk - Bûche de Noël:
Bund:
1. Lav en firkantet form af bagepapir ,20x40 cm.
Hold hjørnerne sammen med clips.
Pensl den med smeltet smør og drys med sukker.
Sæt formen på en bageplade.
2. Sæt ovnen på 170 °C.
Skold, smut og hak mandlerne fint. Blend eller brug en
kværn.
3. Pisk æg og sukker godt sammen.
Vend forsigtigt de hakkede mandler og melet i.
4. Hæld dejen i papirformen og bag den ca 15 min. midt i
ovnen.
5. Læg et stort stykke pergamentpapir på bordet og drys det
med sukker.
Vend bunden ud på papiret og lad den blive kold.
Sukkerlage:
6. Kom sukker og vand i en tykbundet gryde.
Bring langsomt sukkerlagen i kog og lad den koge et par min.
Sukkeret skal være helt opløst. Rør jævnligt i den.
Tag gryden fra varmen og afkøl den i koldt vand.
Rør kirschen i lagen, når den er helt kold.
Creme:
7. Kom sukker, glukose og vand i en tykbundet gryde og bring
det langsomt i kog.
Lad massen koge 10-15 min. Rør jævnligt i den.
Prøv, om den har kogt længe nok, ved at dyppe en ske med
lidt sukkerlage i koldt vand.
Kan massen formes til en kugle, har den kogt længe nok.
Er den for flydende, må den koge længere.
8. Pisk æggeblommerne godt sammen og pisk den varme
sukkerlage i æggeblommerne i en tynd stråle. Pisk godt hele tiden.
9. Rør smørret blødt og rør det i ægge/sukkerblandingen,
lidt ad gangen.
10. Smelt chokoladen i godt håndvarmt vandbad.
Tag lidt creme fra til pynt, og rør den smeltede chokolade i
den resterende creme.
11. Stænk den kolde sukkerlage over kagebunden.
Fordel et tyndt lag chokoladecreme over kagebunden og rul
den sammen herom fra den korte side, som en tyk roulade.
Sørg for, at kagen ligger på sammenføjningen.
12. Fordel resten af chokoladecremen over kagen, så den er
helt dækket og dæk enderne med den hvide smørcreme.
Træk en gaffel let gennem chokoladecremen, så den bliver
rillet, kagen skal ligne en træstamme. Lad den stå svalt mindst 1 time.
Tips: Glukose kan købes på apoteket.
Kagen kan evt. »limes« fast på en bagt mørdejsbund og
dekoreres med små svampe lavet af marengsmasse eller blade af marcipan.
Bûche betyder brændestykke, derfor traditionen med skovens
tilbehør.
Se alle de bedste opskrifter med Jul
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------