Logo

Jomfruhummersauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Jomfruhummersauce 

 
Sauce Tilbehør. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: ca 20 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Jomfruhummersauce:
20 friske jomfruhummere
2 spsk olie
2 dl fiskebouillon
1,5 dl tør hvidvin
1 stilk persille
1 stilk timian
1 dl piskefløde salt
1 knsp cayennepeber
*
Sådan laves Jomfruhummersauce
1. Skyl jomfruhummerne i koldt vand og vrid halerne fra hovederne.
Knæk hale­skjoldet let ved et tryk mod bordet og pil kødet ud af skallerne.
Fjern den mørke streng, det er tarmen. Gem skallerne.

 
2. Svits jomfruhummer­skallerne i en gryde i olien.
Knus dem først, hvis sma­gen ønskes kraftigere.
Til­sæt fiskebouillon, hvidvin, persille og timian.
Lad det koge under låg ca 15 min.

 
3. Hæld skaldyrssuppen gennem en fin sigte og kom den tilbage i gryden.
Kog den ind uden låg, til der er ca 3 dl tilbage.

 
4. Tilsæt jomfruhummerha­lerne og lad dem koge småt 2-3 min.
Kom fløden i saucen og smag den til med salt og cayennepeber, men pas på: cayenne er stærke sager.
Varm saucen igennem og server den til fisk evt. sammen med smørdamper spinat.

 
Tips: Jomfruhummersauce går også godt sammen med kalvebrisler og kalveschnitzel.
Se Fiskebouillon. Hummerkløerne kan knuses og koges med i skaldyrssuppen.
Saucen kan jævnes med 1 tsk maizenamel rørt ud i den kolde fløde.
Grønne nudler passer farve- og smagsmæssigt sammen med jomfruhummersaucen.
Saucen kan laves på skallerne alene, hvis man fx bruger halerne i en forret eller har skaller fra en tidligere servering i fryseren.
Man kan også supplere eventuelle skaller med færre hele jomfruhummerhaler end her angivet.
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.
 

Se alle de bedste opskrifter med Jomfruhummer

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 6.380 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her