Logo

Jambalaya

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Jambalaya 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: 30 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 6 personer.

 
# Ingredienser til Jambalaya:
1 løg
3 fed hvidløg
1 grøn peberfrugt
1 spsk smør
2 spsk olie
500 g tomater (evt. dåse)
3 dl (halvtør)hvidvin
1,5-2 dl vand eller (grønsags)bouillon
1 kvist frisk timian
1 kvist frisk oregano eller basilikum (evt. ½ tsk tørret)
4 dl langkornede ris
1-2 tsk salt
250 g kogt skinke
250 g pillede rejer (eller jomfruhummerhaler)
20 sorte oliven
*
Sådan laves Jambalaya:
1. Pil og hak løg og hvidløg.
Befri peberfrugten for frø­stol og kerner og skær den i strimler.

 
2. Varm smør og olie i en stegegryde og svits løg, hvid­løg og peberfrugt heri, uden at det tager nævneværdig farve.

 
3. Skold og flå tomaterne, hvis der bruges friske.
Dåse­tomater skal blot dryppe af.
Kom tomaterne i gryden og spæd med hvidvin og vand (bouillon).
Tilsæt timian og oregano (basilikum) og varm retten op til kogepunk­tet.

 
4. Kom risene i gryden un­der omrøring. Smag til med salt.
Dæmp varmen og lad retten snurre under låg ca 20 min.

 
5. Skær skinken i terninger og kom dem i gryden sam­men med rejerne.
Tilsæt de udstenede oliven og varm retten igennem.
Server straks med Flûtes, surbrøds- eller Bondebrød til.
 

Tips: Retten kan smages til med et par dråber tabasco.
Kogt kyllingekød skåret i mundrette stykker kan er­statte skinkekødet.

 
INFO: Jambalaya er en kreolsk/cajun-ret, der kan tilberedes efter mange forskellige opskrifter. Fælles for opskrifterne er, at de indeholder ris og forskellige grønsager, fx bladselleri, løg, grøn peber og hvidløg. Dertil kommer så kød, fisk, skaldyr o.l. Typisk kreolsk jambalaya er rød, da der også tilsættes tomater, mens den klassiske cajun-jambalaya kaldes brun, fordi den laves på grundlag af en roux i stedet for tomater.
En typisk jambalaya-opskrift indeholder flere slags kød, fx skinke, rejer, kylling eller kalkun, ofte rester fra tidligere måltider, og jambalaya kan nærmest kaldes sydens biksemad. En røget pølse som fx andouille er også en vanlig ingrediens.

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 10.376 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her