Panettone er en
italiensk kage, der især nydes i julen. Egentlig er den en krydsning mellem en
kage og et brød. Det er en let og luftig gærdej tilsat smør, æg og lækkerier
som sultanas og kandiseret frugt. Den smager godt og ser imponerende ud.
Bemærk, at dejen har lang hævetid.
Arbejdstid: 1½ time
Hævetid: 17 timer. Bagetid: ca. 1½ time
# Ingredienser til Italiensk
julekage:
75 g kandiserede
appelsinstrimler 50 g kandiserede citronskaller
150 g sultanas (lyse
rosiner se tips)
¼ liter kogende vand
15 g gær
½ dl mælk
4 æg str. L
1 spsk sukker + 100
g sukker
3 spsk honning
1 spsk fintrevet
appelsinskal
1 spsk fintrevet
citronskal
1 stang vanilje
eller
2 tsk vaniljesukker
1 tsk salt
750 g hvedemel
200 + 15 g blødt
smør
*
Sådan laver du Italiensk
julekage:
Hak de kandiserede
citrusfrugter, læg dem i en skål med sultanas og overhæld dem med kogende vand.
Lad dem trække
tildækket min. ½ time.
Hæld dem i en sigte
over en skål. Gem væsken.
Smuldr gæren ud i
mælken og tilsæt sukker lad det stå tildækket ½ times tid.
Tilsæt æg, sukker,
honning, citrusskaller, vaniljekorn (eller vaniljesukker) og salt.
Hæld det i melet
sammen med frugtvæsken og ælt dejen smidig.
Tilsæt smørret lidt
ad gangen og ælt dejen blød og elastisk min. 5 min. med maskine.
Tilsæt den
afdryppede frugt og lad dejen hæve tildækket ca. 12 timer.
Forhøj en springform
(20-22 cm.) med et stykke pap og fór den med bagepapir.
Træk/løft dejens
kanter (med våde fingre) ind mod midten indtil dejen er blevet spændt op og er
elastisk.
Hæld dejen i formen,
og dæk med et fugtigt viskestykke.
Stil den et lunt
sted, til den har tredoblet sin størrelse ca. 5 timer.
Varm ovnen op til
180 °C (160 °C varmluft) og sæt en rist i nederste rille.
Skær et kryds i
toppen af dejen med en skarp kniv.
Læg en smørklat i
krydset og sæt formen i ovnen i ca. 1½ time.
Pas på, at den ikke
bliver alt for mørk på toppen dæk evt. med et stykke bagepapir eller stanniol.
Tjek med et træspyd,
om brødet er gennembagt og lad den stå i formen 30 min., før den åbnes, og
brødet sættes til afkøling på en rist.
TIPS: Sultanas er tørrede lyse druer uden kerner, og de er
som regel mere søde og saftige end almindelige rosiner. Du kan bruge rosiner,
soltørrede tranebær eller fintsnittet tørret frugt i stedet for sultanas.
Oprindeligt er
denne kage en juletradition fra Lombardiet og anses som symbol på byen Milano.
I dag er den optaget på den nationale liste over officielle
og dermed også kommercielle julekager, Rosinerne symboliserer penge, de
kandiserede stykker af ciderfrugt sundhed og stykkerne af kandiseret appelsin
giver ifølge traditionen held i kærlighed. Hvilken salig juleopskrift!
Kogebog.dk har mange
dejlige kage-opskrifter Se kageopskrifter her
Kilde: Hjemmets bedste MAD