Dessert. Arbejdstid: 40 min. Frysetid: ca 8 timer. Middelsvær at lave. Høj pris. 6 personer.
# Ingredienser til Issoufflé Maraschino:
400 g friske kirsebær
1 dl Maraschino
1 dl vand
120 g sukker (1½ dl)
5 æggeblommer
5 dl piskefløde
Pynt: 100 g hindbær, friske eller frosne
Souffleform 1½ l.
Alufolie
*
Sådan laves Issoufflé Maraschino:
1. Skyl og flæk kirsebærrene, fjern stenene.
Hæld Maraschinoen over og lad bærrene trække heri 30 min.
2. Klargør souffléformen.
Sæt et stykke kraftig folie, gerne sammenfoldet et par
gange, som en manchet rundt om formen, så den bliver ca 6 cm højere.
Hold folien fast med en elastik eller clips.
3. Kom sukker og vand i en gryde og kog det, til det tykner
let, ca 8 min.
4. Pisk æggeblommerne kraftigt et par min., bedst med
elpisker.
5. Tilsæt den varme sukkerlage i en fin stråle under kraftig
piskning, elpiskeren skal køre på højeste trin.
Fortsæt med at piske, til det får en hvid og luftig konsistens
og er helt afkølet.
6. Pisk fløden stiv og vend den i æggemassen.
7. Tag ¼del af kirsebærrene fra til pynt og vend resten i
ismassen med den væde, der ikke er opsuget.
8. Hæld soufflemassen i formen.
Læg forsigtigt de resterende kirsebær ovenpå. Stil formen i
fryseren.
Anretning:
Tag formen ud af fryseren og fjern manchetten.
Blend hindbærrene eller purér dem gennem en sigte.
Fordel hindbærpureen i et tyndt lag oven på souffleen.
Anbring den på et fad med en serviet omkring, så det ligner
en varm soufflé og lad den stå 15 min, inden den serveres.
Server biskuitstænger eller krumkager til.
Tips: Maraschino er en klar kirsebærlikør. Andre
kirsebærlikører kan bruges, men vær opmærksom på, at røde likører farver
souffleen.
Souffleen kan fryses i portionsforme. Disse skal kun forhøjes
ca 3 cm.
Holdbarhed i fryser: 2-3 måneder.
Se flere
opskrifter med Is
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------