Logo

Islagkage

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Islagkage 

 
En islagkage kan laves flere dage i forvejen og i denne får du marcipanbunde, nougatis og chokoladeis. Pynten består af hjemmelavede chokoladeblade.
Til 8 personer. Tilberedningstid: 1 time. Bagetid: 1 time. Frysetid: 4 timer. Fryseegnet uden pynt

 
# Ingredienser:
Kagebunde:
150 g marcipan
½ dl mælk
5 æggehvider
150 g flormelis (3 dl)


Nougat til is og pynt:
100 g sukker (1¼ dl)
100 g mandler


Nougatis:
2 æggeblommer
80 g blød nougat
50 g hård nougat
2½ dl piskefløde
½ stang vanilje

 
Chokoladeis:
2 æggeblommer
50 g flormelis (1 dl)
½ stang vanilje
75 g mørk chokolade
3 spsk fløde (13%)
2 spsk cognac
2½ dl piskefløde


Chokoladeblade:
50 g mørk chokolade
glatte grønne blade, fx af roser, kristtorn el. lign.

 
* Tilberedning:
1. Begynd med bundene:
Rør marcipanen blød med mælken til massen er jævn og
uden klumper.
Pisk æggehviderne helt stive og pisk flormelis i.
Bland marcipan og æggehvidemasse.
Tegn to cirkler på bagepapir lagt på bagepladen, hver 22 cm i diam.
Fordel dejen inden for cirklerne.
Bag bundene i 40 min ved 140 °C og derefter i 20 min ved 100 °C.

 
2. Smelt de 100 g sukker gyldent på en tør pande.
Bland de grofthakkede og smuttede mandler i.
Hæld det derefter over på en smurt bageplade og lad det stivne.
Knus massen med en kødhammer eller med en kagerulle.

 
3. Rør den bløde nougat cremet med en ske.
Rør æggeblommerne i sammen med 50 g af den knuste nougat.
Pisk fløden til skum og vend den i massen sammen med
kornene fra ½ stang vanilje.

 
4. Pisk æggeblommer og flormelis godt sammen til chokoladeisen.
Tilsæt kornene fra ½ stang vanilje.
Bræk chokoladen i mindre stykker og
smelt den med fløden over svag varme.
Lad det svale lidt inden cognac røres i.
Pisk fløden stiv og vend den i æggemassen sammen med
den smeltede chokolade-fløde.

 
5. Læg en kagebund i en springform.
Dæk med nougatis.
Læg den anden kagebund på og dæk med chokoladeis.
Dæk formen med folie og sæt desserten i fryseren mindst 4 timer.

 
6. Smelt chokoladen til chokoladebladene.
Tør de grønne blade helt rene og
kom den smeltede chokolade på med en bagepensel.
Når chokoladen er stivnet trækkes de grønne blade forsigtigt af,
(se de små trinfotos nederst).

 
7. Tag islagkagen ud af fryseren.
Før en kniv langs formens indvendige side, så islagkagen løsnes.

 
8. Tryk resten af den hårde nougat langs kanten af kagen.
Pynt overfladen med glaserede eller ristede mandler samt chokoladeblade.
Lad lagkagen stå i køleskab 20-30 min. før den serveres.

 
Chokoladeblade


Islagkage


1. Pensl tørre blade med smeltet chokolade.


Islagkage


2. Lad chokoladen stivne og træk de grønne
blade af chokoladen fra stilkenden.

 

Se alle de bedste opskrifter med Chokolade

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.680 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her