Logo

Islagkage Tricolore

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Islagkage Tricolore 

 
Dessert. Arbejdstid: 30 min. Frysetid i alt: 8-10 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 6 personer.

 
# Ingredienser til Islagkage Tricolore:
6 æggeblommer
120 g flormelis (knap 2½ dl)
7½ dl piskefløde

 
Til vaniljeis:
½ stang vanilje

 
Til pistacieis:
60 g pillede, usaltede pistacienødder
lidt fløde

 
Til jordbæris:
250 g jordbær, friske eller frosne
Isform: 1½ l
*
Sådan laves Islagkage Tricolore:
1. Pisk æggeblommer og flormelis luftigt.

 
2. Fordel æggemassen i 3 skåle.

 
3. Rør kornene fra den halve vaniljestang i ægge­massen i den første skål.

 
4. Knus pistacienødderne (i morter) og gnid dem sam­men med fløden til en lind masse. Rør pistaciemassen sammen med æggemassen i den anden skål; det skal være godt blandet.

 
5. Blend jordbærrene eller purér dem gennem en sigte.
Rør jordbærpureen i ægge­massen i den sidste skål.

 
6. Pisk fløden stiv og kom 1/3 i hver skål.
Vend fløde­skummet forsigtigt i ægge­masserne. Stil dem koldt.

 
7. Fordel halvdelen af vaniljeismassen i bunden af is­formen.
Sæt den i fryseren, til den er stivnet, ½-1 time.

 
8. Tag formen ud og kom halvdelen af pistacieismas­sen i formen.
Sæt den i fry­seren, til næste lag er stiv­net, ½-1 time.

 
9. Tag formen ud og kom halvdelen af jordbærismas­sen i formen.
Sæt den i fry­seren endnu ½-1 time.

 
10. Tag formen ud og fordel på samme måde først vaniljeismassen, dernæst pistacieismassen og til sidst jord­bærismassen i isformen.
Lad isen fryse færdig ca 2 timer.

 
Anretning:
Tag formen ud og dyp den et øjeblik i varmt vand. Vend isen ud på et fad.
Skær den i skiver og anret ski­verne på portions-tallerke­ner.
Server vafler, nøddeknas (se Brombærsorbet med nøddeknas) eller Havregrynsflan til.

 
Tips: Pynt eventuelt med friske jordbær dyppet i cho­kolade eller hakkede usal­tede pistacienødder.
Pistacienødderne kan erstat­tes af 75 g pistaciemasse.
Islagkage kan laves med andre slags is, fx mokkais, chokoladeis, nougatis, hindbæris, appelsinis og ananasis.
Holdbarhed i fryser: 3-4 måneder.

 
Se flere opskrifter med Is
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 4.900 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her