Logo

Isbombe

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Isbombe 

 
Dessert. Arbejdstid: 40 min. Frysetid i alt: 10-11 timer. Svær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 6 personer.

 
# Ingredienser til Isbombe:
Grundis:
6 æg
120 g sukker (knapt 1,5 dl)
7,5 dl piskefløde

 
Til chokoladeis:
75 g ren mørk chokolade

 
Til hindbæris:
250 g hindbær, friske eller frosne
1 spsk citronsaft

 
Fyldet i midten:
25 g ren mørk chokolade
25 g røde cocktailbær
25 g sukat
25 g syltet pomeransskal
2 tsk hvedemel
Isform: 3 skåle, der passer nøjagtigt inden i hinanden.
Den største skål skal rumme 1,5 l.
*
Sådan laves Isbombe:
Grundis:
1. Del 3 af æggene i hvide og blomme. Gem hviderne.
Pisk æggeblommerne og de tre hele æg luftige med sukkeret.
Fordel æggemassen i tre skåle (ikke dem, der skal bruges til indfrysning) med halvdelen i den første og ¼ i hver af de to andre.

 
Chokoladeis:
2. Bræk chokoladen i min­dre stykker og smelt dem i en skål i vandbad.
Lad chokoladen afkøle lidt og rør den i den største portion.

 
Hindbæris:
3. Blend hindbærrene eller purér dem gennem en sigte.
Bland hindbærpureen og ci­tronsaften i den ene af de mindre portioner.

 
Fyldet i midten:
4. Hak chokolade, cocktail­bær, sukat og pomeransskal groft.
Kom det i en skål, drys hvedemelet over og bland.
Vend det i æggemassen i den tre­dje skål.

 
5. Pisk de tre æggehvider stive og pisk fløden til skum.
Fordel først flødeskum­met og dernæst æggehvi­derne i de tre skåle i samme forhold som før: halvdelen i chokolademassen og ¼ i hver af de to andre skåle.
Dæk skålene med folie og sæt dem i fryseren, til is­massen er halvstiv, ca 1 time.
Rør i isen af og til.

 
6. Tag chokoladeisen ud af fryseren.
Kom 2/3 af chokoladeisen i den største is­formsskål og gem ca 1/3 til is-bombens bund.
Pres cho­koladeisen godt op ad for­mens sider med bagsiden af en ske.
Pres den mellemsto­re isformsskål oven i og stil isen i fryseren 1½-2 timer.
Sæt resten af chokoladeisen i fryseren.

 
7. Tag hindbærisen ud ca ½ time før den skal bruges, dvs. før chokoladeisen er stiv nok.
Tag isformen ud af fry­seren.
Fjern den næststørste skål og fyld hindbærisen i hulningen.
Pres den mindste skål godt ned i hindbærisen og stil den igen til frysning 1½-2 timer.

 
8. Tag fyldet og chokoladeisen ud ca ½ time før det skal bruges, dvs. før ispor­tionen i fryseren (choko­lade, hindbær) er stiv.
Tag isformen ud og fjern den mindste skål.
Hæld først fyldet i hulningen.
Fordel dernæst resten af chokola­deisen som bund.
Dæk for­men med folie og sæt isen i fryseren 4-5 timer.

 
Anretning:
Tag isformen ud af fry­seren.
Dyp formen et øje­blik i varmt vand og vend den ud på et koldt fad.
Pynt med flødeskum, revet chokolade eller orangecho­koladeblade eller hindbær.
Server Biskuit-stænger til.

 
Tips: Hindbærisen kan tilsættes 1 spsk framboise.
Is-bomben kan laves med andre slags is, når frem­gangsmåden følges, men den kan også lægges lag på lag i en springform eller lig­nende.
Holdbarhed i fryser: 3-4 måneder.

 
Sådan laves en isbombe:


Isbombe 
1. 3 skåle, der passer nøjagtigt inden i hinanden.
Den største skål skal rumme 1½ l.


Isbombe 

2. Kom 2/3 af chokoladeisen i den største skål.
Pres chokoladeisen godt op ad skålens sider med bagsiden af en ske.


Isbombe 

3. Pres den mellemstore skål oven i og stil isen i fryseren 1½-2 timer.
Sæt resten af chokoladeisen i fryseren.


Isbombe 

4. Tag hindbærisen ud ca ½ time før den skal bruges.
Fjern den næststørste skål og fyld hindbærisen i hulningen.
Pres den mindste skål godt ned i hindbærisen og stil den igen til frysning 1½- 2 timer.


Isbombe 

5. Fjern den mindste skål og hæld fyldet i hulningen.


Isbombe 

6. Fordel resten af chokoladeisen som bund.
Dæk formen med folie og sæt isen i fryseren 4-5 timer.

 
Se flere opskrifter med Is
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 4.842 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her