Dessert. Arbejdstid: 20 min. Marinering: mindst 1 time. Gratinering: ca 3 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser til Is Surprise med romkirsebær:
½-¾ l vaniljeis
250 g syltede kirsebær
1 dl rom
Marengs:
4 æggehvider
100 g flormelis (2 dl)
Ovnfast fad
*
Sådan laves Is Surprise med romkirsebær:
1. Hæld lagen fra kirsebærrene og læg dem i en skål.
Hæld rommen over og lad kirsebærrene marinere mindst 1 time,
gerne længere.
2. Sæt ovnen på 275 °C, så den er klar, så snart marengsdejen
er det.
Marengs:
3. Pisk æggehviderne meget stive.
4. Vend forsigtigt flormelissen i.
5. Fordel kirsebærrene over bunden af et ovnfast fad.
6. Skær den hårdtfrosne vaniljeis i skiver og fordel den
over kirsebærrene.
7. Bred marengsmassen over isen, så den dækker helt.
8. Sæt Desserten i ovnen få min. ved 275 °C, til marengsen
netop har taget farve.
Server straks.
Tips: Lad eventuelt fadet stå på knust is i
bradepanden under gratineringen, så smelter isen ikke så hurtigt.
Anden slags is kan bruges.
Kirsebærrene kan lægges på en lagkage- eller
sukkerbrødsbund, der dryppes med rom.
Se også Ananas Surprise.
Se flere
opskrifter med Is
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------