Magi, som kun mikroovnen kan præstere. Disse fine isklumper
forbliver iskolde, mens hindbærfyldet bliver varmt. Hele herligheden smelter på
tungen som rigtig flødeis skal.
6 Personer
# Ingredienser
1 dl sukker
1 vaniljestang
6 pasteuriserede æggeblommer
1 l piskefløde
6 tsk hindbærsyltetøj
6 tsk sukker
4 stk tyrkisk peber bolcher
1 håndfuld sød lakrids
1 håndfuld hindbær
*
Sådan gør du
Kom sukkeret i en skål.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ned i skålen.
Fordel vaniljen i sukkeret.
Kom æggeblommerne i skålen og pisk æggemassen lys og luftig.
Pisk fløden til let skum og vend det i.
Hæld massen op i en rektangulær fryseegnet beholder.
Lad isen indfryse i 3-4 timer.
Rør syltetøj og sukker sammen i en skål.
Skær isen i 6-8 firkanter.
Grav et hul i hver firkant, og kom lidt syltetøj i hvert
hul.
Luk isen igen, og sæt den tilbage i fryseren som separate
firkanter.
Lad den fryse i fire timer mere.
Sæt de iskolde is i mikroen, en ad gangen, og giv dem ca 10
sekunder.
Hold øje - Isen skal ikke smelte.
Det er kun syltetøjet, der skal blive varmt.
Knus de tyrkiske peber, drys dem over isen og pynt med
lakrids og hindbær.
Skal spises straks, før isen smelter.
Se flere dejlige opskrifter med is HER
Kogebog.dk har de nemmeste madopskrifter, Madplan og Tøm
køleskabet og din egen "Min kogebog" til dine egne opskrifter