Bagværk Hjemmebag Arbejdstid: 35 min. Bagetid: ca 12 min. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. Mængde: ca 70 stk.
# Ingredienser til Ingefærkager - Gingernuts:
250 g hvedemel (ca 4,5 dl)
125 g smør
200 g farin (3,3 dl)
1 spsk stødt ingefær
1 tsk stødte nelliker
½ tsk natron
½ tsk salt
1 æg
*
Sådan laves Ingefærkager - Gingernuts:
1. Sæt ovnen på 180 °C.
Hak smørret i melet og smuldr det med fingrene til en grynet
masse.
2. Bland farin, ingefær, nelliker, natron og salt i.
3. Pisk ægget let sammen, kom det i dejen og ælt den til en
ensartet masse.
4. Tril dejen i fingertykke pølser.
Skær dem i små stykker og tril dem til valnøddestore kugler.
5. Sæt kuglerne på en smurt meldrysset bageplade eller på en
bageplade beklædt med bagepapir, og tryk kagerne let flade.
De må ikke sættes for tæt, de flyder ud.
6. Bag kagerne på næstøverste rille i ovnen ca 12 min. ved
180 °C.
Lad kagerne afkøle på en bagerist.
Tips: Lad kagerne blive helt kolde, før de kommes i
en kagedåse, uden papir, med tætsluttende låg, ellers bliver de bløde.
Kan fryses. Holdbarhed: 3-4 måneder.
Se flere
opskrifter med Ingefær
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------