Logo

Indbagt vildtpostej

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Indbagt vildtpostej

 
Her bringer vi en dejlig opskrift på vildtpaté, der er lige velegnet som forret, som frokostret, på en buffet eller som natmad. Denne vildtpostej er tilberedt i en speciel fransk postejform, men en ganske almindelig springform kan bruges i stedet
Især vildtpateer egner sig desuden som hovedret, ledsaget af friskbagt brød og en fyldig salat.
Til 6 personer. Tilberedningstid: ca 2 timer. Ikke fryseegnet.

 
# Ingredienser
500 g reelt vildtkød fra hare, kanin eller råvildt
200 g hakket flæskekød
200 g hakket kalvekød
2 æg

125 g skivede champignon
10 g smør

10-12 grønne oliven uden sten
1 dl tør sherry eller madeira
1 dl fløde

salt og peber
¼ tsk reven muskat
1 æg + 1 æggehvide til pensling
evt. gelé

 
Dej:
200 g smør
500 g hvedemel

1 tsk salt
1 æg
1-1½ dl koldt vand

 
* Tilberedning
1. Begynd med dejen: Bland saltet i melet og hak smørret i.
Tilsæt det sammenpiskede æg og kom det kolde vand i lidt ad gangen.
Dejen skal være sammenhængende og smidig.

Stil dejen koldt, mindst 112 time, gerne længere.

 
2. Hak halvdelen af vildtkødet gennem kødmaskinen og rør det sammen med hakket flæske- og hakket kalvekød.
Rør æggene i.

 
3. Lad du skivede champignon svitse nogle minutter i smørret på en pande.
Lad dem svale og kom dem derefter i farsen sammen med grønne oliven.

 
4. Rør sherry eller madeira i sammen med fløden.
Krydr med salt, peber og reven muskat.
Lad farsen hvile koldt et kvarter, så når krydderismagen at fordele sig bedre.
Skær resten af vildtkødet i smalle strimler.
 
5. Smør en postejform grundigt.
Rul 2/3 af dejen ud til en tynd plade.
Læg den i den smurte form.

Pensl dejen grundigt med æggehvide på den indvendige side, så trænger kødsaften ikke igennem under bagningen.

 
6. Kom halvdelen af farsen i formen.
Læg kødstrimlerne herpå og kom resten af farsen over.
Rul resten af dejen ud.
Smør kanten med æggehvide; læg den udrullede dej på som låg.
Klem kanterne godt sammen.

 
7. Skær eller klip et hul i midten af dejlåget og sæt en »skorsten« af sammenrullet alufolie i hullet.
Smør dejlåget med sammenpisket æg.

8. Bag postejen ved 200 °C i 1¼ time.
Postejen serveres varm eller kold.
En kold postej kan fyldes med en god gelé gennem »skorstenen«, (se Sheratons vildtpaté).
Postejen tages ud af formen inden den serveres.



Indbagt vildtpostej 

1. Sørg for at alle ingredienser er klar, inden du går i gang.
Pak dejen ind i alufolie og læg den i køleskabet mindst ½ time.


Indbagt vildtpostej 

2. Rul dejen ud. Gem 1/3 til låg.
Med resten forer man en velsmurt postejform.
Lad dejen hænge lidt ud over formens kant.


Indbagt vildtpostej 

3. Læg halvdelen af farsen i formen.
Fordel kødstrimler og andet fyld.
Dæk med resten af farsen.
Fold dejen ind over farsen.


Indbagt vildtpostej 

4. Dejlåget skal være lidt større end formen.
Tryk kanterne fast.
Klip overflødig dej væk.

Lav et hul i midten, sæt en alu-skorsten i.


Indbagt vildtpostej 

5. Bag pateen. Skal den serveres kold, kan den fyldes med gelé, der hældes ned gennem »skorstenen«. Lad geleen stivne helt.


Indbagt vildtpostej 

6. Den bagte paté kan også serveres lun, men er lidt svær at skære i pæne skiver.
Bagt i en springform skæres pateen i trekanter.

 
Se flere dejlige retter med vildt HER og Vildt - info

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 7.881 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her