Dessert Arbejdstid: 20 min. Geleringstid: mindst 3 timer. Let at lave. Mellem pris. 4 personer
# Ingredienser
til Hvidvinsgelé, sød:
4 dl (halvtør) hvidvin
1 dl vand
3 spsk sukker
6 blade husblas
1 spsk cognac eller 2 spsk hvid portvin
Portionsglas
*
Sådan laves Hvidvinsgelé, sød:
1. Bring vand og sukker i kog i en lille gryde og lad det
småkoge 5 min.
Lad det afkøle let.
2. Sæt imens husblassen i blød i koldt vand 5-8 min.
Knug vandet af og opløs husblassen helt i den varme sukkerlage,
under let omrøring.
Det sker hurtigt.
3. Rør hvidvin og cognac (portvin) i, evt lidt mere cognac
eller hedvin, hvis det ønskes, uden at det må overdrives. Lad det svale.
4. Hæld geleen i mellemstore portionsglas, et smukt vinglas
er særdeles velegnet, og stil den i køleskab ca 3 timer.
Server råcreme, Creme Chantilly eller
flødeskum til, pynt evt. med flødeskummet.
Tips: Et par druer eller anden frugt kan lægges i
glasset.
Lad et par spsk gelé stivne mod glassets bund, før frugten
lægges i, og hæld den resterende gelé over. Geléen kan også laves i randform.
Undgå frisk ananas og kiwi, der indeholder et enzym, der
nedbryder husblassens virkning.
Skal geleen vendes ud, må formen skylles koldt, og man bør
tænke på at lægge frugten sådan, at den tager sig smukt ud, når formen er
vendt.
Bliver geléen stiv, mens man lægger frugt i, kan den lunes flydende.
Beregn 1 ekstra blad husblas, hvis geléen laves på en varm
sommerdag.
Se flere
opskrifter med Dessert
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------