![Hvidvinsgelé med druer](/images/show_images/34/2020/1/hvidvinsgelé-med-druer_1580322806074.png)
Druer i vingelé er
en enkel, men ganske imponerende dessert, der kan serveres som den er eller med
flødeskum, evt. smagt til med portvin, eller råcreme til.
Til 6-8 personer. Tilberedningstid:
ca 20 min. Køletid: 2-3 timer. Ikke fryseegnet.
# Ingredienser
15 blade husblas
1 kg grønne druer
85 g (1 dl) melis
2½ dl vand
½ citron
1 flaske halvtør
hvidvin
* Fremgangsmåde
1. Læg husblassen i
blød i koldt vand i 10 min.
2. Skyl druerne,
halver dem og fjern kernerne.
3. Bring vandet i
kog i en kasserolle.
Tag den fra varmen
og lad den køle lidt.
Knug husblassen og
smelt den i det varme vand.
Når den er helt
opløst, tilsættes sukker, og når det er opløst, saften af den halve citron.
4. Hæld hvidvinen i
og stil geleen koldt.
5. Skyl en randform
(eller anden form) med koldt vand.
Den skal rumme 1¼-1½
liter.
Hæld ca 1 cm af
geleen, der er ved at tykne, i formen.
Vip den så både
sider og bund bliver dækket af et lag gele.
6. Læg et lag druer,
med den buede side nedad, i formen.
Hæld gelé over, så
det lige dækker.
Fortsæt med druer og gelé, til formen er fuld.
Hvis geleen i
kasserollen stivner, inden du er færdig, må den lunes lidt.
7. Dæk formen til
med alufolie og stil den i køleskabet, til geleen er stiv.
Det tager 2-3 timer.
8. Ved serveringen
lader du en kniv løbe langs yder- og indersiden af randformen for at løsne
geleen.
Væd serveringsfadet
med vand.
Dyp formen 2-3
sekunder i kogende vand.
Læg fadet over
formen og vend desserten ud.
9. Desserten kan
serveres som den er eller du kan give flødeskum, evt. smagt til med portvin,
eller råcreme til.
![Hvidvinsgelé med druer](/images/show_images/34/2020/1/hvidvinsgelé-med-druer_1580322939258.png)
Skyl formen i koldt
vand. Hæld 1 cm tyknet gelé i formen, der vippes, så det fordeler sig. Læg et
lag druer, hæld lidt gelé over og lad det stivne.
![Hvidvinsgelé med druer](/images/show_images/34/2020/1/hvidvinsgelé-med-druer_1580322963463.png)
Fortsæt til formen
er fyldt op. Vend geleen ud på et vædet fad, så glider den fint på plads.
Fyld evt. hullet med
flødeskum eller råcreme - drys med friske mynteblade!
Tips: Gelé kan også bruges til pynt, over bær på
en kage, en budding eller en fromage.
Ofte får man på den
måde en raffineret smagssammensætning.
Kog 1 dl vand eller
saft til en lage med 2-3 spsk melis efter smag.
Tilsæt 2 blade
smeltet husblas, der hældes i i en tynd stråle.
Smag evt. til med
andre smagsingredienser (likør, citronsaft, stærk kaffe, ca. 2 spsk).
Lad geleen tykne, hvorefter
den øses over desserten.
Hvis geleen bliver stiv, inden man er klar til pynt, varmes den forsigtigt op.