En rigtig
lækkerbisken for alle chokoladeelskere. Dejligt til en god kop kaffe. Blød
chokolademousse i et kræmmerhus, som er penslet med mørk chokolade. Den friske
frugtsauce giver smuk farve til anretningen.
Tid: 30 min + 1 time
i køleskabet. 4 pers.
# Ingredienser
1 blad husblas
50 g hvid chokolade
1 spsk Cointreau eller Grand Marnier
2 æg
1 dl piskefløde
100 g mørk
blokchokolade
4 kræmmerhuse
* Fremgangsmåde
1. Læg husblassen i
blød i koldt vand.
2. Smelt den hvide
chokolade i en skål i vandbad. Rør likøren i.
Tag skålen op af
vandbadet og stil den til side.
3. Skil æggene,
(blommer og hvider).
4. Pisk hviderne til
fast skum i en ren skål.
Pisk derefter fløden
i en anden skål.
5. Rør æggeblommer
og hvid chokolade i flødeskummet.
6. Kram husblassen
op af vandet og smelt den i vandbad eller i
mikroovnen.
Hæld det i
fløde-blandingen i en tynd stråle under stadig omrøring.
7. Vend æggehviderne
i.
Lad moussen stivne i
køleskabet i 1 time.
8. Smelt den mørke
chokolade i vandbad.
Pensl kræmmerhusene
ind- og udvendig med chokoladen.
Stil kræmmerhusene i
glas og lad chokoladen stivne.
9. Fyld
kræmmerhusene med chokolademoussen lige før serveringen.
Læg dem på
tallerkener og pynt med citronmelisse.
Suppler med en frugtsauce af fx hindbær eller jordbær.
Tips: I stedet for likør kan du bruge cognac.
Eller erstat med saft
og reven skal af 1 appelsin.
Se alle de bedste opskrifter med Dessert
Se alle de bedste opskrifter med Is og sorbet
Se alle de bedste opskrifter med Frugt og bær
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------