Logo

Hurtige tebirkes

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hurtige tebirkes

 
Tebirkes er noget, de fleste af os kun kender fra bageren. De bliver bare enormt lækre, hvis du bager dem selv, og det er ganske let
Ca. 20 stk. Hævetid: ca ½ time. Bagetid: 15-20 min.

 
# Ingredienser
75 g gær
2 dl kold mælk
1 æg

1 æggeblomme
150 g smør

700 g (ca. 11½ dl) hvedemel
1 tsk salt

æg til pensling
birkesfrø

 
* Fremgangsmåde
1. Rør gæren ud i den kolde mælk.
Tilsæt æg og æggeblomme, smørret i små stykker og et par håndfulde mel.

Slå dejen sammen.

 
2. Ælt dejen på et melet bord med så meget mel, at den er smidig og glat.
Lad den hvile i 5 min.

 
3. Del dejen i to portioner, der rulles ud til to rektangler (ca 25+60 cm).
Smør begge rektangler med sammenpisket æg og fold dem sammen på langs.
Først den ene tredjedel, der trykkes godt fast; så den modsatte.

 
4. Skær dejen i 5-6 cm brede snitter, der lægges på bagepapir på en bageplade med sammenføjningen nedad.
De pensles på overfladen med sammenpisket æg og drysses med birkes.
Lad dem hæve i ca. 20 min.

 
5. Bag tebirkesene i en varm ovn ved 225 °C i ca 20 min.
De må ikke blive for mørke.
Lad dem køle af på bageristen.

 
Hvorfor gik det galt?

 
Dejen hæver ikke:
Enten har væsken været for kold, så der slet ikke er kommet gang i hævningen-eller også har den været forvarm, så gæren er død.

 
Dejen breder sig under hævningen:
Der har været for varmt, hvor dejen har stået.

 
Brødet er for tungt:
Hævetiden har været for kort - eller der er for meget fedtstof i dejen.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.839 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her