Logo

Hummer med babygrønsager og safran - De bedste

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hummer med babygrønsager og safran - De bedste 

 
Her får du hummer i spændende udgaver. En enkel med grønsager og Hummer à l’Américaine, men også whiskysauce, karrysauce og estragonsauce. Alle opskrifter er her.
Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 17 min. 4 personer.

 
# Ingredienser
Hummer:
2 forkogte hummere
2 gulerødder
2 courgetter
1 fennikel
2 porrer (kun det hvide)
2 spsk olie
salt og peber
lidt dild

 
Sauce:
2 skalotteløg
20 g smør
1 nip safran
2 spsk pastis. fx Ricard
250 g cremefraiche 38 %
salt og peber

 
* Tilberedning
Pil hummerne, og skær halerne i mindre stykker. Gem kløerne hele.
Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver.
Skyl de øvrige grønsager, og skær dem i tern.

 
Opvarm olien i en stor sauterpande, og sauter grønsagerne 10-15 min
for middel varme, vend dem hyppigt. Krydr med salt og peber.

 
Sauce: Pil imens skalotteløgene, og skær dem i tynde skiver.
Smelt smørret i en stor sauterpande, tilsæt skalotteløg, dæk til,
og lad det simre 5 min for middel varme.
Tilsæt safran og pastis, og lad det koge ind.

 
Kom cremefraiche i saucen, og rør.
Krydr med salt og peber, og sæt til side.

 
Tag grønsagerne op.
Opvarm hummerstykker og -klør på samme pande 1-2 min.
Arranger grønsagerne på tallerkener, top op med hummer,
sauce og små dildkviste. Server straks.

 
Karrysauce
Udskift safran med 2 tsk karry og pastissen med 2 spsk cognac.

 
Whiskysauce
Opvarm 250 g cremefraiche for lav varme.
Tilsæt 3 tsk tomatpasta, 4 spsk hummerbisque og 2 spsk whisky.
Krydr medsalt, og lad det småsimre 5 min.

 
Estragonsauce
Rør 250 g cremefraiche 38%, 2 tsk Noilly Prat og 1 lille bundt
hakket estragon sammen for lav varme.
Smag til med salt og peber.


Hummer à l’Américaine

Lad 4 skalotteløg i tynde skiver stege klare i en stor sauterpande.
Tilsæt 150 g tomatpasta, 3 dl tør hvidvin, 2 dl fiskefond, 
1 nip cayennepeber, samt salt og peber.
Lad det simre 15 min. Tilsæt hummerstykkerne de sidste 2 min.
 
Se alle de bedste opskrifter med  Hummer  Sauce  Tilbehør  Brød  Favoritter

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i køkkenet.

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.377 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her