Logo

Hummer-cremesuppe - bedst på Kogebog.dk 💘

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hummer-cremesuppe - bedst på Kogebog.dk 💘 

 
Man mener, at en blød, cremeagtig bisque har spansk oprindelse, hvor denne suppe i sin tid traditionelt blev lavet af duer eller agerhøns i Baskerlandet i Spanien, indtil fisk blev den vigtigste ingrediens i midten af 1600-tallet.
Forberedelsestid 30 min. Stege/kogetid 30 min. Til 4 personer. Er I kun to 💘 så halver opskriften.
 
# Ingredienser
1 stor eller to små, ukogte hummere, ca. 700-800 g i alt
2 spsk olie
½ gulerod, skåret i tern
½ løg, skåret i tern
½ lille seller ristilk, skåret i tern
2½ spsk cognac
1½ dl tør hvidvin
4 store tomater, flåede, udkernede og skåret i kvarte eller
50 g pureret tomat
1 krydderurtebuket (se Kokketips)
1½ liter fiskefond
85 g rismel
salt og sort peber
2 æggeblommer
1 spsk piskefløde
1 tsk finthakket, frisk estragon

 
* Tilberedning
1. Har du købt levende hummere, dræbes de efter den metode, der er angivet i Hummer.
Hvis du ikke selv vil dette, kan du bede fiskehandleren om at gøre det.

 
2. Del hummeren som anvist herunder.
Varm olien i en stor gryde, tilsæt hummerstykkerne med skal og
rør rundt i 2 min for kraftig varme.
Tilsæt gulerod, løg og selleri, skru ned for varmen og lad det simre 2 min.
Tilsæt cognac og antænd den i god afstand fra emhætten og dig selv.
Lad flammerne dø ud eller læg låg over gryden.
Hæld hvidvinen ved og rør godt rundt, så det klistrede i bunden
af gryden kommer med i væden.
Tilsæt tomater eller de purerede tomater, krydderurtebuket og
fiskefond og bring det i kog.

 
3. Med en hulske tages hummerstykkerne op af suppen.
De skæres i små stykker med en kniv og lægges tilbage i gryden sammen med rismel.
Rør det sammen, bring det i kog og lad det simre i 10 min.

 
4. Pres suppen gennem en fin sigte med bagsiden af en ske, så al kraften kommer med,
kassér indholdet i sigten og hæld suppen tilbage i en ren gryde.
Den smages til med salt og sort peber.
Suppen skal kunne dække bagsiden af en ske.
Kan den ikke, koges den en smule ind.

 
5. Æggeblommer og fløde røres sammen i en skål.
Rør ca. 1¼ dl af den varme hummersuppe i og hæld det derefter tilbage i suppen.
Smag til med salt og peber og varm den igennem i 5 min under konstant omrøring,
uden at den kommer i kog.
Drys estragon over og server den i varme suppeskåle eller i en suppeterrin.

 
Kokketips: En krydderurtebuket laves ved at pakke de grønne dele af en porre løst 
rundt om et laurbærblad, en kvist timian, nogle selleriblade samt nogle stilke persille, 
hvorefter det ombindes med en snor.
Lad snoren være lang og hænge ud over grydekanten, så buketten nemt kan fjernes.

 
Deling af hummeren
Skallen er en vigtig ingrediens i denne suppe og koges sammen med kødet.


Hummer-cremesuppe - bedst på Kogebog.dk 💘 

Hummerne flækkes på langs.
Fjern og kasser mavesækken i hovedet og
den mørke streng ned langs midten af halen.


Hummer-cremesuppe - bedst på Kogebog.dk 💘 

Kløerne brækkes af og bankes med kagerullen eller
bunden af en lille, tykbundet gryde, så de flækkes.


Hummer-cremesuppe - bedst på Kogebog.dk 💘 

Med en stor, skarp kniv skæres halen i tre-fire stykker.

 
Se alle de bedste opskrifter på Fisk eller  Skaldyr

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.

 




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.622 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her