Logo

Hornfisk, stegte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hornfisk, stegte 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Stegetid: 6-8 min. Let at lave. Lav pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Hornfisk, stegte:
2 store hornfisk (ca. 750 g udbenet vægt)
50 g (rug)mel (1 dl)
salt og peber
Til stegning: 40 g smør

 
Endvidere:40 g smør
1 bdt persille
evt. 1 spsk hakket kapers
citronsaft eller (vin)eddike
citronbåde
*
Sådan laves Hornfisk, stegte:
1. Skrab hornfiskene og klip finnerne af. Udben eventuelt hornfiskene.
Skyl fiskene hurtigt i koldt vand og tør dem.
Skær hornfiskene i ca 8 cm lange stykker.

 
2. Bland melet med salt og peber og vend fiskestykkerne heri.

 
3. Lad smørret bruse af på en pande og steg fiskestykkerne ved jævn varme ca 3 min på hver side, afhængig af fiskens tykkelse.
Steg dem 2 min. længere, hvis de er med ben.

 
4. Læg fiskestykkerne på et varmt fad og lad dem hvile kort.

 
5. Brun det resterende smør på panden og vend den hakkede persille og eventuelt de hakkede kapers i.
Dryp lidt citronsaft eller eddike i og hæld det ved fisken eller server det til i en varm sauceskål.
Garner med citronbåde. Server grøn salat eller pillekartofler til.

 
Tips: Pandesmørret kan erstattes af Dildsauce, Citronsauce, legeret eller Citronsauce, græsk. Persillesauce eller Løgsauce er også godt til.
Er der fisk tilovers, kan den lægges i eddikelage til næste dag: 1½ dl eddike, ½ dl vand, 50 g sukker (4 spsk), 1 løg, 1 laurbærblad. Kog lagen op, lad den svale og hæld den over fisken, der herefter skal trække i mindst 6 timer.

 
Se flere opskrifter med Hornfisk
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 6.578 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her