I føljetonen om spiselige blomster er turen nu kommet til Hjulkrone, en plante mange ikke rigtig kender og en plante mange ikke har smagt endnu
Advarsel!
Hjulkrone har i mange år været en
populær spiselig blomst. Men den indeholder pyrrolizidinalkaloider, som har
vist sig at være kræftfremkaldende i dyreforsøg og kan forårsage leverskader i
mennesker. Så ifølge Drogelisten er det ikke acceptabelt at indtage hjulkrone.
Hjulkrone. Engelsk: Borage. Latin: Borago officinalis
Hjulkrone kaldes også agurkeurt på grund af plantens svage agurkeagtige
duft og smag.
Hjulkrone er europæisk. I Sydeuropa er hjulkrone
vildtvoksende ukrudt langs veje og på marker. Araberne dyrker den.
Sæson: Dansk: juni-september (blomstring). Import: -
Er en sommerblomst, der kan så sig selv år efter år.
Holdbarhed: 2-4 dage ved 2-4 °C
Anvendelse: Blomster og unge blade anvendes i salater og
vin, eller som pynt på desserter.
Den smukke blå blomst pynter på enhver ret. Kom blomsterne i
salater, i supper, i svamperetter og i dressinger. Blomsterne kan også være
pynt på en dessert eller en chokoladekage. Brug gerne hele blomsterbægeret, så
også de GLA-holdige frø kommer med i maden.
Frysning: Uegnet. Men blomsten kan fryses ind i isterninger
som pynt til eksotiske drinks.
Hjulkrone stammer oprindeligt fra Spanien og har grønne
hårede blade og stjerneformede himmelblå blomster.
Bladene har en mild smag af agurk og er derfor bedste egnet til friske salater,
men kan også bruges til the, suppe og dessert sirup.
Blomsterne har også en sød honninglignende smag og kan bruges til hjemmelavet
urtethe og dekorering af desserter.
Planten bliver 30-60 cm høj. Hjulkrone er egentlig ikke en
krydderurt, da de ellipseformede blade, som er dækket af stive, ru hår, ikke
smager af noget. Det er de smukke blå, hjulformede blomster og frøene, som kan
spises.
Næringsindhold: Frøene sidder i i bunden af blomsterbægeret.
De indeholder GLA-fedtsyre (gamma-linolensyre), som er en livsvigtig fedtsyre.
Tips: Det er en god ide at være selvforsynende med denne
urt, for det er ikke en krydderurt, som kan købes i ethvert supermarked.
Opskrifter med Hjulkrone
Tilbage til Råvarer.