Logo

Hjemmelavede burgerboller

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hjemmelavede burgerboller

 
Burgerere er som regel et hit hos de fleste. Burgere kan varieres i det uendelige. Og hvorfor ikke lave dine egne burgerboller? Perfekt til nem aftensmad.
Til 8-10 stk. Tilberedningstiden for burgerboller er ca 2 timer. Heraf er arbejdstiden ca 15 min.

 
# Ingredienser til burgerboller:
25 g gær (½ pakke)
3 dl vand
2 spsk olie
1 tsk groft salt
500 g hvedemel (cirka 8 dl)
1 æg til pensling
½ dl sesamfrø (25 g) til pensling
*

 
Sådan laver du burgerboller:
Start med at smuldre gæren og rør den ud i lunkent vand.
Tilsæt herefter olie, salt og ca. ¾ af melet.
Ælt dejen under tilsætning af evt. mere mel.
Dejen skal være smidig, blød og glat.
Lad dejen hæve tildækket ca. 1 time ved stuetemperatur.

 
Efter dejen har hævet, æltes dejen igennem og 8-10 boller formes.
Tryk bollerne flade med håndroden og læg dem på bageplade med bagepapir.
Lad dem efterhæve ca. 30 min.
Pensl nu med sammenpisket æg og drys med sesamfrø.
Bag bollerne midt i ovn ved 225° C i ca. 20 min.
De er færdigbagte, når de lyder hule ved bank på undersiden.
Afkøl til sidst på rist.
Og nu er dine burgerboller klar til at blive serveret med indhold.

 
Tips til burgerboller:
Disse burgerboller er så nemme at lave selv, at der næsten ikke er nogen undskyldning for ikke at gå i gang med det samme.
Da der bliver 8-10 boller af dejen, kan du evt vælge at halvere mængden eller du kan fryse burgerbollerne, så du også har til næste gang.

 
Til en lækker burger skal der naturligvis en god bøf.
Derfor kan du her finde vores opskrift på en helt rigtig hamburger til dine burgerboller.

 
Tilbehøret i en burger kan næsten variere i det uendelige. Prøv for eksempel med barbecuesauce eller avokado. Vi er helt vilde med at give vores burgere et mexicansk pift med salsa og guacamole.
Du finder opskriften på hjemmelavet guacamole her.
Velbekomme, og god fornøjelse med dine hjemmelavede burgerboller.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 5.345 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her