En elegant dressing der også smager bedst. Hæld den fx over
en salat af avocado og blandede salatblade. Der skal en god dressing til god
mad. 💘
Tilberedningstid 10 min. Portionen giver ca. 2½ dl dressing
# Ingredienser
100 g hindbær, friske eller frosne
½ dl hvidvinseddike
1 tsk sukker eller efter smag
2 dl majsolie eller anden olie af god kvalitet
salt og peber
* Tilberedning
1. Kom hindbær og eddike i en blender eller en foodprocessor
og blend det til en jævn puré.
Hvis hindbærrene er lidt sure, kan sukkeret tilsættes med
det samme.
2. Mens blenderen stadig kører, tilsættes olien i en ganske
tynd stråle.
Dressingen smages til med salt og peber og
hældes igennem en finmasket si (for at fjerne
hindbærkernerne).
Dressingen kan serveres med det samme eller dækkes til og
gemmes i køleskabet i op til to døgn. Den smukke farve vil dog falme lidt.
Se alle de bedste opskrifter på Sauce eller Dressing
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.