Logo

Hestebønneragout

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hestebønneragout 

 
Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer. Aftensmad Hovedret.
Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ca 20 min. Indkogning: ca 10 min.

 
# Ingredienser til Hestebønneragout:
1 løg
2 porrer
1 lille persillerod
2 gulerødder
200 g broccoli
50 g smør
3 spsk hvidvinseddike
5 dl grønsagsbouillon
4-5 bælge friske hestebønner
salt og peber
*
Sådan laves Hestebønneragout:
1. Pil og hak løget.
Skær rodskiven og det øverste grønne af porrerne og skyl dem under rindende, koldt vand.
Skær dem i 2 cm skrå snitter.
Skræl gulerødderne og skær dem i mønter.
Skræl persilleroden og skær den i terninger.
Skær bladene fra broccolien, skyl den koldt og skær stilkene af tæt på toppen.
Del toppen i små buketter.

 
2. Varm halvdelen af smørret i en gryde, det skal ikke tage farve.
Svits løget heri et par min.
Tilsæt hvidvinseddiken og lad det koge ind, til væden næsten er fordampet.
Kom grønsagerne i gryden, men vent med broccolien, der kun skal koge et par min.

 
3. Hæld grønsagsbouillonen over og kog grønsagerne småt under låg ca 8 min.
Lad broccolien koge med de sidste 2-3 min.
Grønsagerne skal stadig være sprøde.
Tag dem op med en hulske og hold dem varme, tildækket i en varm skål.

 
4. Lad suppen koge ind uden låg for god varme, til der er ca halvdelen tilbage.

 
5. Bælg imens hestebønnerne. Kasser bælgene.
Kog bønnerne 2 min. i letsaltet vand. Tag dem op. Pil skallerne af.
Kog de pillede bønner 6-8 min. i grønsagsbouillonen. Tag dem op.

 
6. Tag gryden fra varmen og pisk resten af smørret i.
Smag til med salt og peber.

 
7. Kom bønnerne i saucen og varm godt igennem uden at koge yderligere.

 
8. Anret grønsagerne i et varmt halvdybt fad og hæld den varme bønneragout over og server straks med godt brød til.

 
Tips: Ragouten kan også bruges som tilbehør og passer til næsten alt, fx stegt kalve- eller kyllingelever og kogt eller stegt kylling.

 
Se flere opskrifter med Hestebønner

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 6.319 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her