Logo

Helstegt Oksehøjreb

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Helstegt Oksehøjreb

 
Okse- og kalve-højreb er et smukt stykke kød. Det røde marmorerede kød der sidder på de afskårne ribben. Det er ikke en udskæring vi normalt ser hos slagteren, men han kan godt lave den hvis man spørger. Jeg helsteger den som regel i min grill, hvor den får en mild røgsmag af rosmarin. Det vækker julelys i øjnene hele året rundt når det store stykke kød bliver sat på bordet.
En hel oksehøjreb er et ordentlig stykke kød. Stort og saftigt. Størrelsen gør den svær at stege. Men på en almindelig grill er det faktisk meget nemt.
Oksehøjreb, efter 4 timer ved 150 °C

 
# Ingredienser
1 hel oksehøjreb, ca. 4 kg. (ca. 1/3 af vægten er knogler.)
salt og peber, friskkværnet
timian
friske rosmarin kviste

 
* Fremgangsmåde
Rids fedtsiden i ca 1 cm store tern med en skarp kniv. Undgå at skære ned i kødet.
Tag kødet ud af køleren og gnid godt med salt, peber og timian ind i kødet.
Lad det stå nogle timer og marinere indtil det har stuetemperatur.

 
Tænd trækulsgrillen ½ time før den skal bruges. På gasgrillen 10 min.
Du skal kun bruge den ene kulholder.
Bruger du begge bliver kødet ikke langtidsstegt på samme måde.
En enkelt kulholder svare ca til at grille ved 150 °C.
Det er ikke helt at langtidsstege, men den gode grillsmag kompenserer sagtens for det.
Vær opmærksom på at en grill er koldere om vinteren end om sommeren, så stegetiderne kan svinge.

 
Kom kødet i grillen med ribbenssiden imod det varme kul. Så langt væk fra kullene som muligt. Benene skal have mere varme end resten. Hvis kødet ikke er brunt nok når det er ved at være færdigt, så vend fedtsiden ind imod kullet det sidste stykke tid.
Smid et par kviste rosmarin oven på kullene en gang i timen. Det giver en vidunderlig mild røgsmag. Evt. også mere kul hvis der mangler.

 
Kan du godt lide meget røg, så læg en brændekævle af hårdt træ, bøg eller birk, på risten.
Bare læg den oven over kullene, så den begynder at ryge.
Gril kødet i ca 4 timer indtil det har en indvendig temperatur på 55 °C til 60 °C.

 
Mere om langtidsstegning
Hvis du har lært at stege kød ud fra traditionelle kogebøger, eller din mors opskrifter, så er alt hvad du ved om at steg kød forkert! Du bruger alt for høj temperatur og alt for kort tid. De danske kødopskrifter stammer helt tilbage fra dengang det kun var trækomfurer med indstillingen "varm". Vores moderne elkomfurer har gjort opskrifterne forældet. Den eneste måde at få kød rigtigt godt på, er ved at langtidsstege det ved lav temperatur.


Helstegt Oksehøjreb 

Frisk rå oksehøjreb med ben

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (11 stemmer)
Siden er blevet set 28.514 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her