Forret. Arbejdstid: 20 min. Kogetid, grønsager: ca 15 min.
Trækketid, krydderurteolie: ca 1 time. Grilltid, brød: 3-4 min. Middelsvær at
lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser til Havtasketatar med
krydderurte-croûton:
300 g havtaskefilet
1 lille gulerod
1 lille persillerod
1 stilk citrontimian
2 spsk cremefraiche
1 lille skalotteløg
salt og peber
Krydderurte-croûton:
4 skiver sandwichbrød
Krydderurteolie:
3 spsk olie
1 spsk hakket persille
1 spsk hakket basilikum
1 lille fed hvidløg
salt og peber
Pynt: persille
*
Sådan laves Havtasketatar
med krydderurte-croûton:
Krydderurteolie:
1. Pisk olien sammen med krydderurter, presset hvidløg, salt
og peber.
Lad olien trække ca 1 time.
2. Skær havtaskefileterne fri for hinder.
Hak filet-kødet i blender eller foodprocessor, eller kør det
en gang gennem kødhakkeren.
3. Skær de rensede grønsager i terninger og kom dem i
kogende letsaltet vand tilsat citrontimian.
Kog grønsagerne ca 15 min. og purér dem gennem en sigte.
4. Bland havtaskekødet med ca 1/3 af grønsagspuréen, cremefraiche
og finthakket skalotteløg.
Smag til med salt og peber.
Krydderurte-croûton:
5. Fordel krydderurteolien på den ene side af sandwichbrødet
med en ske.
Varm en pande, gerne en grillpande, godt op og læg brødet på
med den krydrede side nedad.
Tryk brødet godt ned mod panden, fx med en paletkniv.
Vend brødet efter et par min. og rist den anden side på
samme måde, så brødet bliver knasende sprødt.
6. Anret havtasketataren portionsvis og læg lidt grønsagspuré
ved siden af.
Læg også brødet på tallerkenen og pynt tataren med et par
persillekviste.
Retten kan forberedes så vidt: Hak fiskekødet, kog og purér
grønsagerne, pisk krydderurteolien sammen.
Stil fisk og grønsager i køleskab og rør tataren sammen kort
tid inden servering.
Grill brødet til allersidst.
Tips: Olien kan
krydres med andre urter, fx estragon eller timian.
Se flere
opskrifter med Havtaske
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------