Denne kartoffelopskrift er både dekorativ og mættende. De dybe snit i kartoflen giver et blødt og mørt indre, der passer fint til den sprøde ostegratinering på toppen. De serveres varme til fx højrebssteg,
lammekølle, vildt eller fjerkræ.
Forberedelsestid 10 min. Tilberedning 45 min. Let. Til 6
pers.
# Ingredienser
6 lige store kartofler
30 g smør
1 spsk rasp
2 spsk revet ost (fx cheddar eller parmesan)
* Tilberedning
1. Ovnen forvarmes til 220 °C.
En bradepande eller et ildfast fad pensles med olie og
stilles til side.
2. Kartoflerne skrælles og skæres omhyggeligt til, til de
har omtrent samme størrelse alle sammen. Snit kartoflerne 2/3 igennem efter
kokketeknikken nedenfor.
Læg kartoflerne med den rillede side opad i det smurte fad.
De drysses med salt og peber, og der placeres en lille klat
smør på hver kartoffel.
Bages i ca. 30 min.
3. De halvfærdige kartofler tages ud af ovnen og dryppes med
det smeltede smør.
Fordel derefter rasp og revet ost ud over kartoflerne.
De stilles tilbage i ovnen og bager videre i 15 min, til
osten er smeltet, og kartoflerne er møre.
Stik evt. i kartoflerne med en skarp kniv for at afgøre, om
de er helt færdige.
Kokketip Varier evt. opskriften ved at blande raspen
med finthakket, frisk rosmarin eller timian.
Denne variation passer specielt
godt til lammekød og vildt.
Når du skal snitte kartoflerne, er det en god ide
at lægge en træske langs kartoflen mens du skærer.
Så risikerer du ikke at kniven går helt igennem
så kartoflen bliver skåret over.
Se alle de bedste opskrifter med Kartofler
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.